Jeg vil også gerne være med

Vores gamle stærke og stolte foreninger samles i denne tid til en status på året. Det er også her, at selve sammenhængskraften bliver plejet.

Forsamlingshuse, medborgerhuse og sportshaller fyldes i disse uger op, når der kaldes til generalforsamlinger. Det er den tid på året, og det er ikke kun årsregnskaber og vedtægter, der er på dagsordenen; Det er nemlig selve rygraden i vores lokale samfund, der her bliver plejet, justeret og fornyet.

I Aarsballe er det tydeligt, hvordan idrætsforening, borgerforening og medborgerhus er vævet sammen og afhængige af hinanden. Her har man for længst erkendt, at ingen står alene, og derfor har byen brug for et stærkt fællesskab.

I Nexø ser borgerforeningen tilbage på et år med stort engagement og nye initiativer, og der bygges videre på byens stærke traditioner.

I Rønne tales der også om samarbejde og vigtigheden af ikke at køre solo. Borgerforeningen i øens største by har en optimistisk tro på fremtiden, som netop bunder i, at flere aktører arbejder i samme retning.

Det er fine eksempler. Men det er også let at overse den stille, men vedholdende kraft, som foreningerne repræsenterer, men de skaber altså meget mere end bare et arrangement i ny og næ; De skaber sammenhængskraft.

De er stedet, hvor man møder sine nye naboer, hvor børn lærer fællesskabet at kende, og hvor ældre har et sted at høre til.

Det, vi skal huske, er, at det ikke kommer af sig selv. Det kræver tid, ansvar og et ukueligt engagement, og de mennesker, der trækket læsset i foreningerne derude – på frivilligt basis! – fortjener den største anerkendelse.

Bornholm er stærk på små lokalområder, som alle bidrager til det fælles bedste, og når foråret er her, er det en anledning til at samles – i forsamlingshuset eller hallens cafeteria – se hinanden i øjnene og sige tak. Og måske endda: "Jeg vil også gerne være med".