Jagtlyst i en tidlig alder

- og noget med fugle og salt på halen!

Det er formiddag, og de to små drenge på tre og fire år er midt i et drama, hvor de er ved efterstræbe livet på et stakkels sagesløst dyr.

Ja! Kære læser - et drama kan oprulles!

Jeg ved ikke, om alle i disse tider har hørt påstanden om: at drysser man “salt på halen” bliver den vilde fugl tam og kan dræbes og spises.

Jeg skal med det samme sige - de to små knægte er mig og min lillebror.

Trægeværer duer ikke

I min barndomstid sagde de voksne, som jeg kendte ofte det med “salt på halen”

Specielt min kære fader sagde det ofte, når han så mig med mit lille legetøjsgevær af træ. Jeg havde allerede som meget lille en meget en stor jagtlyst men mine geværer af træ duede kun til leg.

Men i min barnlige naivitet kom det en dag mig i hu, at det med “salt på halen” - det måtte da kunne bruges!

Jeg havde nemlig bemærket, at en stakkels enlig svale var blevet indelukket i vores bryggers på den mindre gård, som var mit kærlige barndomshjem.

Her var muligheden! For lige ved siden af lå salterekammeret, hvor der stod flere trækar med kød, der lå i saltlage.

I min barndom var der ikke noget der hed dybfryser, så kødet blev konserveret med salt.

Skytset var parat

I salterekammeret stod der en stor sæk med salt - så her var 'skytset'. Jeg og min håbefulde bror var sikre på succes.

Vi fyldte en blikspand med salt, som så vi kastede med vores små ivrige hænder - efter den stakkels fugl!

Men noget var galt! For selv om vi ramte fuglen flere gange på halen, så blev den bestemt ikke tam.

Nej! Den blev faktisk vildere og vildere.

Det gjorde vi to små drenge også. Vi tømte faktisk hele sækken med salt. Så der var salt overalt, og den stakkels fugl var skrækslagen.

Flugten

Vores far måtte have hørt vores ophidsede stemmer og åbnede pludselig døren. Fuglen var meget hurtig. Den tog straks flugten igennem, den nu åbne dør - lige henover hovedet på min far.

Til min faders ros holdt han masken. Han tilkaldte vores mor, der også forsøgte at holde masken - men det var lidt svært. Som den kærlige mor hun var, så fik vi hvert et knus, og i forsigtige vendinger fortalte hun os med lille smil, at dette skulle vi nok ikke gentage.

Og så kunne vi hjælpes af rydde op!

Morale: Hvis man vil have fugl “på tasken”, så duer salt på halen ikke. Der skal noget kraftigere skyts til.