Hvordan har frivilligheden det?
Udfordringer i frivilligheden.
I fredags var vi samlet til “Frivillig Fredag”, hvor kommunen med Frivillig Forum Bornholm og Kultur- og fritidsforvaltningen hyldede frivillige i foreningslivet.
Der er jo egentlig er en supersympatisk og god tanke - for ja, vi har nogle fantastisk dygtige frivillige rundt om i kommunen, som bruger aftener, weekender og generelt rigtig meget tid på at være frivillige.
Vi har foreninger, der støtter op om og tager vare på hinanden, og udfordres vi, så rykker vi sammen i bussen eller råber op om nødvendigt.
Frivillighed er fællesskab
At engagere sig i at være frivillig er at indtræde i et fællesskab. Det er at finde en mening og investere sin tid sammen med andre mennesker - ikke nødvendigvis mennesker, som man ideologisk er enig med - men mennesker, som har fundet værdi i at træde ind i det samme fællesskab.
Man kan også træde ind i et fællesskab med forskellige udgangspunkter. Nogle mennesker træder ind fordi de er ensomme og mangler indhold i deres liv, og andre træder ind, fordi de har et overskud af tid/energi, som de vil investere ind i fællesskabet for at udvikle det.
Fælles for det er, at vi bidrager til fællesskabet på hver vores måde og med den energi, som vi kan - men det vigtigste er fællesskabet
Frivillighed i forandring
Jeg er selv som et barn af 90erne vokset op med den klassiske foreningsfrivillighed. Det vil sige den foreningsfrivillighed, som vi blandt andet kender fra sportsklubberne. Det er en frivillighed, der bygger på, at man forpligter sig kontinuerligt til at drive en aktivitet, og det er en frivillighed, der drives af pligt.
Det er en type frivillighed, som stadigvæk fungerer og er et fantastisk fællesskab og et holdepunkt.
Men hvis vi eksempelvis taler om unges frivillighed, og hvorfor mange unge ikke engagerer sig i frivilligt arbejde, så tror jeg personligt, at det handler om, at tiden er løbet fra, at frivillighed er noget, som vi forpligter os til i længere tid, og som stiller krav til, at man også kan om et halvt år.
Det passer ikke ind i en hverdag hvor uddannelse og arbejde er omskiftelige og stiller forskellige krav alt efter tidspunktet. Så det fungerer ikke, at man forpligter sig til at træne miniputfodbold hver onsdag det næste år, når man ved, at der om seks måneder kommer en eksamensperiode, som gør, at man ikke kan træne fodboldholdet.
Et andet problem er, at der er kommet enormt stort fokus på at realisere sig selv, og at man skal nå hele verden på den halve tid, og man skal måde sig imod alle man møder - hvis man ikke er perfekt, så er man en fiasko.
Der tror jeg simpelthen også at det at træde ind i et fællesskab kan være med til, at man stopper op og mærker efter, og at man faktisk er god nok som man er.
Det at engagere sig i foreningslivet giver også kompetencer, som man kan tage med senere i livet og det er alt fra projektledelse, udvikling og funding, til hvordan en gruppe fungerer, og hvordan man indgår i et fællesskab.
Støtter vi nok op om frivilligheden?
Kommunen støtter på papiret op om frivilligheden og gør et enormt stykke arbejde for at ruste folk til det klassiske foreningsliv. Det sker gennem folkeoplysningsloven, som giver nogle tilskudsrammer, sparring i udvikling og hjælp til lokaler.
Men er man en forening, som som ikke falder indenfor rammerne i folkeoplysningsloven, så er man på Herrens mark.
For hvis man ikke falder indenfor den klassiske foreningsramme om, at man for eksempel forpligter sig til at mødes på bestemte tidspunkter til en defineret aktivitet, så er man ikke folkeoplysende forening, hvis man spørger BRK.
Det er et problem særligt for nye foreninger, hvis aktiviteter drives af medlemmernes initiativ og når medlemmerne har tid.
Ikke at det ikke er et fællesskab hvor man er forpligtet til at være med, for det er det - det er bare et fællesskab, der ikke ser på om det er onsdag eftermiddag eller fredag aften, at aktiviteterne ligger - bare det bliver gjort.
Derfor synes jeg, at den måde folkeoplysningsloven forvaltes på er utidssvarende og er med til at afvikle foreningslivet, og det er egentlig synd, for så skal de nye foreninger kæmpe unødvendigt hårdt.

Styrk regionerne
NYT JOB
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration