Hvad indad tabes skal udad vindes

Hvilken indsatser og tiltag er nødvendige, hvis Bornholm skal forblive en bæredygtig ø? Boost Bornholm tager emnet op på et debatmøde på Rønne Theater torsdag den 1. december, hvor blandt andre Laila Kildesgaard giver sit bud på fremtidens bornholmske arbejdsmarked.

Der er kommet et nyt ord ind i beskæftigelsespolitikken, som hedder ”De klimaeksponerede brancher”. Det er de brancher, der udleder mest drivhusgas. I de kommende år må vi forvente, at der bliver stillet meget store krav til, at de brancher omstiller sig. Ikke med frivillige aftaler som hidtil, men kælderkolde krav i lovgivningen om udtagning af lavbundsjorde fra landbrugsproduktionen og en kommende CO2-afgift. Krav om at der ikke længere dyrkes arealer i nærheden af drikkevand. Det er bare tre oplagte eksempler. Landdistrikter har relativt mange beskæftigede inden for de klimaeksponerede brancher. Center for Regional- og turismeforskning, CRT – hvor jeg er med i bestyrelsen – har lavet en modelberegning, der peger på, at der er 3.000 klimaeksponerede arbejdspladser på Bornholm. Det kan man da kalde en brændende platform.

Fra klimaeksponeret til robust

Hvordan kan vi gøre Bornholm mindre klimaeksponeret og mere robust, så vi undgår, at det værste scenarie i halen på den modelberegning bliver til virkelighed? At Bornholm ikke når at omstille sig, og vi mister 3.000 arbejdspladser, så situationen bliver at sammenligne med fiskeriet i 80’erne? Vi har lige nu to steder at sætte vores lid til; Energiøen og turismen. Hvad indad tabes må udad vindes.

Varme fra energiøen

Det må være ambitionen, at vi får flere lokale gevinster ud af de investeringer, der følger med de statslige og kommercielle investeringer i energiøen. Det der ligger allermest ligefor nu, er at finde en model for at udnytte overskudsvarmen fra det anlæg, der planlægges for på Sydbornholm, lokalt. Hvis en større del af landbruget skal omlægges til planteproduktion, er det oplagt, at noget af produktionen lægges ind i drivhuse, så vækstsæsonen kan forlænges, og vi kan få nye afgrøder. Det vil få Sydbornholm til at ligne Sydisland, hvor tomatproduktionen blomstrer langs det, der svarer til Søndre Landevej. Men der er også andre muligheder med overskudsvarmen, der lægger sig mere op ad turisme end landbrug. Det kunne være et badeland. Måske endda en skøjtehal.

Andre lokale gevinster fra energiøen

I Danmark har vi en lov om opsætning af vedvarende energi, som fastlægger, hvilke lokale gevinster et lokalsamfund har ret til, når der sættes vindmøller og solceller op på land. Men der er ingen krav til, hvad eksempelvis et landanlæg som Energinets kommende transformatorstation skal bidrage med til lokalsamfundet. Kunne man forestilles sig, at der blev lavet en lokal aftapning af energi, så bornholmerne fik billigere energi, inden strømmen sendes videre? Kunne der afsættes en grøn pulje til lokalsamfundet i lighed med den vindmøller fører med sig? Den ordning kunne også være et bidrag til arbejdet med at omlægge til planteproduktion. Der bør også kunne stilles krav til, at energianlæggene passes ind i landskabet lige så smukt som kiosken på Hammerhavnen, selvom der er tale om helt andre størrelsesforhold. Og der bør kunne afgrænses et bestemt areal til energiproduktionen på øen, sådan at turismeaktiviteter langs de øvrige kyster ikke bliver påvirket. Indgår anlæggene på en eller anden måde i outdoor-anlæg, uden at gæsterne får stød af den grund, slipper vi for at skulle hegne energiområder unødigt ind.

Vi har for travlt med at hælde de unge ud af reden

Noget helt andet er, at der lige så sikkert som amen i kirken, bliver færre og færre faglærte og færre og færre unge, der vil tage en faglært uddannelse på Bornholm. Hjemme hos os er to ud af syv børn faglærte og bor på Bornholm; vi har en ny udlært tømrersvend og én der er ved at blive smed. Den nyeste forskning fra Syddansk Universitet peger på, at det er os selv som forældre, der har allermest travlt med at få børnene til at tage ”over” for at studere. Det ligger så dybt i os her på egnen, at også en analyse fra Center for Regional og Turismeforskning i Hasle udpeger det som et problem, at nogle unge flytter frem og tilbage, fordi det ”ikke altid er lige nemt at få hældt de unge ud af reden”. Der er en stemning af, at hvis man har ben i næsen, så tager man benene på nakken og kommer af sted ud af øen. Det er nok ikke den bedste måde at få de unge til at blive lidt længere på. Hvis vi gerne vil have struktører og elektrikere til vores grønne omstilling på Bornholm, så har vi som forældre selv en rolle at spille i det.

Alkohol er et forældet ledelsesværktøj

Hvis vi lige et øjeblik bliver hos de unge. Dem der er flyttet og kommer hjem og arbejder i turismen om sommeren. Kan vi tilbyde dem en kulturændring, så det ikke er dem med den mest løse tilknytning til arbejdspladsen, der får mindst ledelse og mindst uddannelse. Er det nu, at de skal tilbydes uddannelse i tysk om formiddagen inden frokostserveringen begynder eller have tilbud om at tage et kørekort hen over sommeren på deres fridage. Jeg synes, at alkohol som belønning, teambuilding og ledelsesværktøj burde have udspillet sin rolle, hvis et sommerferiejob på Bornholm skal rykke noget for de unge og på deres cv. Det er dem, der har mest brug for uddannelse og ledelse. Det er forbundet med store krav om professionalisme både at være ung faglært og ung ufaglært i turismeindustrien på Bornholm, og det skylder vi måske at anerkende de unge medarbejdere for. Det samme kan man sige om de andre vandrende arbejdstagere, der ikke er vores egne hjemvendte børn, men de tusindvis af folk fra andre lande, der vælger at arbejde her nogle måneder eller år.

Turismen skal fordobles

Hvis vi vender tilbage til de 3.000 arbejdspladser, der er klimaeksponerede, og antager, at halvdelen af dem kan omstille sig til en mere grøn profil. Så kommer vi stadigvæk til at mangle 1.500 arbejdspladser på Bornholm på sigt. Analyserne af potentialet i energiøen peger på 200 arbejdspladser i anlægsfasen og 100, når energiøen er i drift. I store træskolængder betyder det, at Bornholm skal udvikle turismen, så der kommer 1.000 flere arbejdspladser. Hele året. Det er måske ikke helt utænkeligt, at det kan lade sig gøre. De seneste 10 år er antallet af personbiler med færgen blevet fordoblet. Det kan gentage sig de næste 10 år. Der ligger en helt ny turismestrategi, der peger på at samle udviklingskræfterne om Nexø, Aakirkeby og Hasle og holde dem åbent hele året. Aakirkeby er et dejligt sted at bo med mange veldrevne institutioner, men nogen stor turistfælde bliver det næppe foreløbigt. Det bliver til gengæld måske Tejn. Det er der folk, der ved meget mere om end mig.

Hvis væksten i turismen skal kunne lade sig gøre, skal de flotte ambitioner om helårsturisme lykkes. Jeg kan se, at også de muligheder som blandt andre Folkemødet og Green Solution House giver for erhvervsturisme på Bornholm har store potentialer som kan bakkes bedre op lokalt. Jeg vil gerne have en tatovering på anklen med dialogboblerne fra Folkemødet eller bare et klistermærke til min bil, hvor der står, at jeg støtter Folkemødet. Det er vigtigt for de aktører, der udvikler events og institutioner med national og international flyvehøjde, at vi som lokalt erhvervsliv bakker dem op. Baltic Energy Island, Makers Island og Folkemødet kommer ikke af sig selv, og de har store dynamiske effekter. De seneste tal for kunsthåndværkernes indtjening er bedre end nogensinde, og vi håber, det holder på længere sigt, når energikrisen er overstået.

Vi taler meget om, at der er mangel på arbejdskraft på Bornholm. Udpendlingen fra Bornholm er stor, og behovet for omstilling i de kommende år er enormt. Hvis man tror på de seneste analyser, så er der brug for et anderledes arbejdsmarked, hvor vi forkæler de unge, der er her, og bakker op om de fælles initiativer, der har allermest flyvehøjde. Ikke nødvendigvis mere arbejdskraft.

Pointerne vil blive uddybet på arrangementet ”Fremtidens arbejdskraft på Bornholm” på Rønne Theater den 1. december. Notatet fra Center for Regional og Turismeforskning bliver fremlagt tirsdag den 6. december på Videnscafé om arbejdsmarkedet i yderområder og på Bornholm.

Laila Kildesgaard, Steder Skaber Folk

• Rådgiver i kommunernes arealanvendelse, samarbejdet mellem kommunerne og deres forsyningsselskaber, udvikling af landdistrikter og lokal erhvervsfremme.

• Bestyrelsesmedlem i Trefor EL-net Øst, Center for turisme og regionaludvikling, DBC digital, Bornholms Tidendes Fond og Det københavnske Teatersamarbejde.

• 10 års kommunal topledererfaring som klimadirektør i KL og kommunaldirektør på Bornholm

• Kulturgeograf og landskabsarkitektstuderende