Grøftekanterne er helt til rotterne

Det virker helt tåbeligt, at vi har hjulpet rotterne til vækst ved at klippe grøftekanter.

18 huse tæt på Tejn Slamlager er plaget af rotter, efter Bornholms Energi og Forsyning på kommunens anvisning er holdt op med at slå græs rundt om depotet.

Grøftekantproblemet er behandlet i mange kapitler her i Tidende og i samtalerne på Bornholm. Skal kommunen bruge kræfter på at jagte borgere, der slår græs langs vejen, og hvor langt må man slå sit græs ved sin indkørsel.

Skygger græsset for trafikken, fanger det flyvende snemasser, når de fyger, og hvor meget hjælpes biodiversiteten egentlig på vej af højt græs. Spørgsmålene er mange.

Kommunalbestyrelsens politikere har spillet hovedrollen i dette grøftekantsdrama, som både var en kamp for biodiversiteten og budgetterne, da man har sparet mange hundrede tusinder på ikke at slå grøftekanterne i samme grad.

Desværre skaber frit voksende græs ikke alene den biodiversitet, som især insekter og bier har brug for for at overleve. Det kræver, at man både slår græsset og fjerner det for at give plads til mindre stærke arter, og så er der ingen besparelse.

En stærk art i dyreriget er skadedyret rotten, og den trives storartet med de vildtvoksende grøftekanter. I 2019 blev det besluttet at spare 730.000 kroner årligt i kommunen ved ikke at slå grøftekanterne i samme grad.

Der skal ikke mange nye fuldtidsrottefængere til på Bornholm, før også den besparelse bliver en dyr en af slagsen. Dertil kommer alle de plager, som rotter trækker med sig og skaber af frustrationer for borgerne.

Med de 18 rotteramte huse i Tejn bør kommunen genoverveje sin grøftekantpolitik og i stedet selv sammen med borgerne igen holde skadedyrene på afstand ved at holde grøftekanterne mindre rottevenlige. Derfor er det super godt, at man nu arbejder med begrebet ’klog biodiversitet’. Det har vi brug for.

• Målet var flere insekter – resultatet blev flere rotter