Målet var flere insekter – resultatet blev flere rotter

Der er risiko for, at rotter får bedre vilkår, når arealer får lov til at vokse vildt i biodiversitetens navn.

Ønsket om et mere mangfoldigt dyre- og planteliv har i nogle år været baggrunden for, at græs har fået lov til at vokse sig langt flere steder på Bornholm. I biodiversitetens navn er regionskommunen, virksomheder og private holdt op med at slå det, så sommerfugle, bier og andre dyr får bedre levevilkår. Problemet er bare, at det samme kan være tilfældet for rotter.

Det viser et konkret eksempel fra Tejn, og det får nu kommunen til at tænke over, hvordan man hjælper dyr og planter på vej, uden at rotterne følger med.

I Tejn har hensynet til øget biodiversitet ved det lokale slamlager ført til, at naboer har fået problemer med rotter.

Tidligere har Bornholms Energi og Forsyning holdt arealet omkring Tejn Slamlager fri for højt græs, krat og lignende for at undgå rotter. Sidste sommer fik vegetationen dog lov til at vokse og brede sig for at skabe flere levesteder til dyre- og plantearter.

Omkring bygningerne voksede græsset op, og inde i slamlageret skød brombærkrat og tomatplanter frem. Det var rotterne begejstrede for, og der er nu kommet så mange rotter ved slamlageret, at de har spredt sig til naboarealerne og er trukket ind i 18 nærliggende huse i Tejn med skader og sundhedsrisici til følge.

Det fremgår af natur-, miljø- og planudvalgets dagsorden samt et nyt notat om klog biodiversitet og rottebekæmpelse.

Et spørgsmål om balance

Erfaringerne fra Tejn viser, at man risikerer at skabe bedre vilkår for rotter, når man laver natur- og biodiversitetsfremmende tiltag. Hvis de breder sig til bygninger og boliger, er der ikke andre muligheder end at bekæmpe dem med gift, hvilket er imod kommunens ønske om en primært giftfri rottebekæmpelse. Løsningen hedder måske klog biodiversitet. Det er i hvert fald det, kommunens natur- og miljøafdeling ønsker at arbejde med i fremtiden.

Klog biodiversitet går i sin enkelthed ud på, at man i højere grad undersøger potentialet for større mangfoldighed i dyre- og plantelivet i et område og afvejer det overfor hensynet til at undgå spredning af rotter. Det er nemlig ikke alle steder, det vil gavne biodiversiteten synderligt, hvis arealer overlades til sig selv. Nogle gange vil hurtigvoksende arter som hundegræs blive dominerende, og hvis resultatet samtidig er, at rotter får mulighed for at flytte ind, er nettoresultatet måske negativt.

Udfordringen med at finde balancen er aktuel og forventes at være det de næste mange år. Det er baggrunden for det nye notat om klog biodiversitet og rottebekæmpelse, der beskriver de overvejelser, kommunen bør gøre sig i forbindelse med egne indsatser og i sin vejledning af borgere og virksomheder.

 

Værd at overveje

Her er fire faktorer, man bør overveje, før man går i gang med at lave biodiversitetsfremmende tiltag på sin ejendom:

Konstellation

• Hvordan ser arealet ud nu, og hvilket potentiale har arealet. Er det en græsplæne, som har været holdt i mange år, vil det ofte tage lang tid, før der opstår øget eller ændret biodiversitet, hvis man efterlader arealet urørt.

Tidsperspektiv

• God natur kræver lang tid for at udvikle sig.

Placeringskoncept

• God natur kommer sjældent af sig selv. Det skal brede sig ind fra allerede eksisterende naturarealer rundt om. Afstand til nærmeste naturareal er derfor en faktor.

Størrelse

• God natur kræver god plads.

Kilde: Notat om klog biodiversitet og rottebekæmpelse, Natur og Miljø, 9. januar 2023.