Gravgaard: Nordskoven fortjener nænsom forandring

Naturstyrelsens vision er rigtig – men metoden passer ikke til Rønnes bynære skov.

Naturstyrelsens plan om at omlægge Bornholms skove til mere biodiversitet og færre fremmedarter er grundlæggende god. Mere dansk natur, flere hjemmehørende træer og mindre fokus på produktion giver mening. Men ikke alle skove er ens, og her glipper Naturstyrelsens tilgang.

Nordskoven er ikke en afkrog ude i Almindingen. Den er Rønnes grønne lunge, dagligt brugt af tusindvis af borgere til løbeture, gåture og rekreation. Det er reelt byens park – bare med træer i stedet for græsplæner.

Erik Kryger beskriver i sit læserbrev kløften mellem Naturstyrelsens løfte om "nænsom" omlægning og virkeligheden. Hans foto taler sit eget sprog: Store områder kalfældet, gamle træer skåret ved fire meters højde fordi maskinen ikke kunne komme rundt. Det er ikke nænsomhed. Det er industriel effektivitet.

Naturstyrelsen forsvarer sig med deadlines og politiske beslutninger. Alle statsskove skal omlægges inden 2031. Det tempo passer til afsides områder, men ikke til en skov fem minutters gang fra Rønnes centrum.

Her burde tilgangen have været anderledes. Zoneopdeling efter funktion. I kerneområderne langs hovedstierne kunne en langsom plukhugst over 20-30 år have bevaret højskovsindtrykket, mens perifere zoner kunne omlægges hurtigere. Alle undersøgelser viser, at de store gamle træer har højeste rekreative værdi. Men netop de fældes først.

Det er glædeligt, at Barslund-familien netop har investeret i skovdrift på Bornholm. Mens Naturstyrelsen skruer ned fra 21.000 til 7.000 kubikmeter om året, sikrer private skovejere råstof til lokale savværker. Det viser, at der sagtens kan være plads til både naturpleje og bæredygtig skovdrift. Men det kræver differentiering.

Lad de private skove og afsides statslige områder levere tømmer. Lad Naturstyrelsens vilde natur blomstre i Almindingen. Men lad bynære skove som Nordskoven prioritere rekreation og bevare deres karakter som borgernes grønne lunger med en lidt langsommere overgang.

Naturstyrelsens svar om, at "det går kun få år, før arealerne igen er grønne", misser pointen. Højskovsindtrykket med store, gamle træer kommer ikke tilbage i vores levetid. Det tab kunne have været undgået med en mere reflekteret tilgang.

Kritikken er ikke imod Naturstyrelsens overordnede vision, men mod en "one size fits all"-tilgang, der behandler Rønnes baghave som var det vildmark. Borgerne blev mødt med løfter om nænsomhed. De fortjente at få deres bekymringer taget alvorligt – ikke bare med ord, men med handling.

Bornholm har brug for både vild natur og rekreative skove. Nordskoven kunne have været et eksempel på, hvordan man forener de to hensyn. Læringen må være klar: Differentiér. Giv bynære skove særstatus. Og lad ordet "nænsom" betyde mere.