Gravgaard: Kom ned fra træet Erik og René

Det er en skamplet på demokratiet, at ældreråd og socialudvalgsformanden kaster med mudder.

”Det var din skyld. Nej, det var din skyld. Jeg kommer ikke med, før han har sagt undskyld. Han startede.”

Vi kender det fra barndommens nyttesløse diskussioner, der ender i: "Er der en voksen til stede". En sådan er ikke dukket op endnu.

Sådan flyver tankerne, når man følger Bornholms Ældreråds formand Erik A. Larsen og Dansk Folkepartis gruppeformand og social- og sundhedsudvalgsformand René Danielssons offentlige debat om ældrerådets arbejdsmetoder over for kommunen.

René Danielsson kritiserer Erik A. Larsen for at kræve særbehandling, blande sig i personsager og true med at gå til pressen med kritik.

At gå til pressen med kritik burde ikke opleves som trusler, men en konstruktiv del af vores demokrati, hvor det bedste argument og den bedste ide kan løse sagerne. Bornholm lider allerede nok af frygt for at diskutere problemerne offentligt.

Det er målet med en privat publicistisk presse som Tidende at diskutere offentligt – vi er ikke et våbenarsenal, man skal true med.

Det er tragikomisk, at Rene Danielsson kritiserer det i hans øjne mægtige ældreråd for at true med pressekritik ved selv at rejse kritik i pressen. At de to lidt firkantede herrer derefter skiftes til at kaste med sten i offentligheden på det niveau, vi har læst, gør desværre den vigtige demokratiske proces ringere. Vi trænger til en konstruktiv dialog de to herrer imellem, der tjener både borgernes tro på demokratiet og de ældres og ældreplejens ansatte.

Som hanelefanter er de i kamp i børnhaveklassen for åben mikrofon, hvilket langt fra er frugtbart. Erik A. Larsen har afvist at mødes med udvalgsformanden, hvis han ikke får en undskyldning først. At afvise dialog totalt, før der er kommet en undskyldning, er ikke en populær politiker som Erik A. Larsen værdig.

De to herrer må klatre ned fra træet og aftale et sæt spilleregler, de begge kan fungere med. Vel kan man føle sin ære krænket. Men når konkret kritik af ens handlinger rammer i en sådan grad, er det også vigtigt at notere sig, at modparten rent faktisk har oplevet situationen sådan – uanset hvordan man selv syntes, man opfører sig.

Demokrati og dialog er vejen frem. Det er tid til at starte dialogen igen.