Gravgaard: Et godt år for Tidende
Bornholms Tidende er sluppet godt igennem 2023 takket være abonnenter, annoncører og kilder.
Når vi kigger tilbage på 2023, så er øens ældste virksomhed, Bornholms Tidende A/S, sluppet vel igennem sit 157. år. Efter kriseårene 2019-21, bød 2022 på et lille, men vigtigt overskud, og i 2023 tegner det til, at vi også er lykkedes med at bruge endnu mindre, end vi tjener.
Det skyldes først og fremmest vores trofaste abonnenter, der trods diskussion om Pava, titel som medlemmer og meget mere, som vi har budt jer, holder fast i, at Tidende er et sammenhold om Bornholm, som vi giver hinanden, og som vi dyrker.
Hver eneste dag har vi dygtige, lokalt kendte og erfarne reportere på arbejde, der udvælger de vigtigste og bedste historier, researcher dem, redigerer dem, får dem designet, trykt og delt helt ud til postkasserne den følgende dag eller udgivet direkte på skærmen med det samme enten som netavis eller den populære e-avis.
23.000 bornholmere læser med i papiravisen hver uge, hvor mange stadig deler abonnementet over hækken. Endnu flere læser vores digitale udgivelser. Den opbakning gør, at annoncørerne stadig vælger at placere en stor del af deres annoncekroner lokalt hos Tidende frem for de store amerikanske sociale medier, der hverken skaber sammenhold eller arbejdspladser på øen. Her er det værd at nævne, at vi i 2024 var over 100 forskellige ansatte journalister, bude, grafikere, chauffører, lagermedarbejdere, regnskabseksperter med flere.
Tidende går i en positiv spiral. Færre køber dog det eksklusive papirabonnement hver dag, og flere og flere vælger de moderne abonnementer kombi weekend, digital eller e-avis til at følge med. På de moderne abonnementer har vi oplevet vækst på 22,2 procent i antallet af abonnenter det seneste år, mens vi med faldet i papirabonnenter sammenlagt har mistet 95 abonnenter. Abonnenter er Tidendes vigtigste kunder, og med den vækst i de moderne abonnementer ser fremtiden langt mere lys ud, end den har gjort længe.
Vores mål er fortsat at nå 9.000 abonnenter. Men efter to års kamp mod målet, må vi konstatere, at der endnu er langt derop. Det fælles dagblad er en vigtig del af vores samfund og sammenhold. Kender vi til de samme historier og informationer, kan vi langt bedre arbejde sammen, ændre på tingene i en positiv retning og gøre hinanden stærkere. Jo mere vi læser Tidende, skriver debatindlæg, kontakter redaktionen, indrykker annoncebudskaber og abonnerer på sammenholdet, jo stærkere et samfund skaber vi. Derfor er Tidende udkommet i 157 år, og derfor vil vi fortsætte langt ud i fremtiden. Rigtig godt nytår.
Folkeskolen er det vigtigste
NYT JOB
MEST LÆSTE


Ejn sæksara
Et sæt bestående af en stor snaps og et lille glas øl. Betegnelsen kommer af, at det kostede seks øre.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration