Gravgaard: Drømmen om Bornholms fødevarer

Vi har et kæmpe potentiale til at indtage verden med vores fødevarefortælling. Lad os gøre det.

I den seneste tid har Tidende budt på masser af gode indlæg om de bornholmske fødevarer og deres fremtid.

Tirsdag klokken 16:30 byder vi alle velkommen til debatsalon om netop fremtidens bornholmske fødevarer på Gaarden i Melsted.

Bornholm har et super varemærke som en gourmetø med lækre råvarer fra en enestående, og for de fleste, eksotisk natur. Men varemærket er udfordret, fordi vi på det seneste slet ikke har udviklet det nok.

Kadeau, bryggerierne, de prisvindende oste, pastariget, rapsolien, lakridserne, karamellerne og isen får munden til at løbe i vand og udløser stadig rejsemålskåringer i den internationale presse, som vi kan være fornøjede med.

Men vores fiskeri er dødt, vores landbrug forsøger med visionære bælgfrugter, men er primært drevet af konventionelle landbrug, der har måttet opgive den økologiske mælk og sprøjter grise ud til konkurrencedygtige priser på verdensmarkedet.

Professor Stig Markager gæstede i sidste uge Bornholm og fortalte, hvordan landbruget i den grad står bag Østersøens nye titel som Det Døde Hav, hvor vi udleder mest kvælstof per arealenhed i Østersøen.

Regeringen med Venstre har planer om at beskatte landbrugets CO2-udslip på en måde, der får de fleste gæve landmænd til at gyse, når de tænker på økonomien og de belånte jorde.

På Bornholm nyder vi godt af arbejdspladserne på slagteriet, mejeriet og gårdene, selvom alt naturligvis er optimeret til mest mulig maskinel fremstilling. Det giver mange arbejdspladser og omsætning. Men det udfordrer vores miljø, og det konventionelle landbrug bidrager slet ikke til den bornholmske fødevarefortælling i så stor en grad, som det kan.

Taler man med landmændene, indvender de altid, at den bæredygtige og klimavenlige produktion slet ikke kan efterkomme verdensmarkedets efterspørgsel på effektiv svineproduktion. Vi bliver flere munde, og Danmark er nogle af de bedste til at producere den efterspurgte gris. Der skal en stor volumen til, hvis arbejdspladserne og produktionen skal opretholdes.

Det er formentlig rigtigt. Men kun på den korte bane. På den lange bane er der ingen tvivl om, at kloden kommer til at efterspørge endnu mere bæredygtig produktion, selvom omkostningerne bliver højere, og effektiviteten er lavere. Bornholm har fortællingen om den gode mad. Lad os få landbruget med om bord igen og udvikle fremtidens animalske supermad fra smørhullet i Østersøen. Her skal landbrug, historiefortællerne og distributørerne alle i arbejdstøjet, hvis vi skal lykkes.