Gør det lovligt at betale rugemødre

Hvorfor ikke acceptere frivillige aftaler?

I Danmark er det i dag ulovligt for rugemødre at modtage betaling for at bære et barn for andre.

Dette betyder, at kvinder, der bruger deres egen krop til at hjælpe barnløse par, kun kan gøre det uden økonomisk kompensation. Men hvorfor skal det være ulovligt at betale en rugemor for hendes indsats?

Hvis begge parter frivilligt indgår en aftale, og der er klare regler, så er der ingen grund til, at staten skal forbyde det.

Selvbestemmelse

Essensen af denne debat handler om retten til at bestemme over egen krop.

En kvinde, der vælger at være rugemor, træffer en bevidst beslutning om at bruge sin krop til at hjælpe andre. Det er en personlig beslutning, som staten ikke bør blande sig i. Hvis hun også vælger at modtage betaling for sin indsats, så bør det ses som en naturlig del af den frihed, som vi alle har til at bruge vores tid og krop, som vi selv ønsker.

Vi accepterer allerede, at folk kan bruge deres kroppe i arbejdssammenhænge, hvor indsatsen bliver belønnet økonomisk. En professionel atlet, en danser eller en model tjener penge på deres fysiske kunnen og tilstedeværelse.

Hvorfor skulle det være anderledes, når det gælder rugemoderskab? At nægte kvinder retten til at modtage betaling for en så krævende og værdifuld opgave, sender et stærkt signal om, at deres valg ikke respekteres.

Muligt misbrug?

Kritikere hævder, at betaling kan føre til udnyttelse af økonomisk sårbare kvinder.

Men dette kan netop undgås ved at indføre klare regler og rammer for kommercielt rugemoderskab. Hvis vi skaber et system, hvor rugemødre har adgang til juridisk rådgivning, sundhedstjek og bedre forhold, så kan vi sikre, at ingen tvinges til noget, som de ikke ønsker.

Det handler om at skabe trygge rammer, hvor kvinder kan udøve deres frihed på en ansvarlig og beskyttet måde.

I dag tvinger det danske forbud mange barnløse til at søge hjælp i udlandet - ofte i lande hvor reguleringen er utilstrækkelig. Her står rugemødre og forældre ofte uden ordentlig juridisk beskyttelse, og processen kan være både usikker og dyr.

Hvis vi derimod tillader kommerciel rugemoderskab i Danmark, så kan vi sikre, at alle involverede parter har adgang til forsvarlige og gennemsigtige aftaler.

Det handler ikke om at 'sælge'

Det er vigtigt at understrege, at det ikke handler om at “sælge” en graviditet eller et barn.

Det handler om at anerkende, at en graviditet er en krævende proces, der indebærer både fysiske og psykiske omkostninger. Når en kvinde vælger at være rugemor, så yder hun en enorm indsats for at hjælpe andre – og det er kun rimeligt, at hun kan modtage penge for dette.

Friheden til at bestemme over egen krop er en kerneværdi i vores samfund. Rugemoderskab er en naturlig forlængelse af denne frihed. Det bør ikke være op til staten at diktere, hvordan kvinder bruger deres kroppe, når de gør det frivilligt og på en måde, der gavner andre.

Frihed og tillid

At gøre betaling til rugemødre lovligt vil ikke kun være et skridt i retning af større frihed, men også et signal om, at vi stoler på, at voksne mennesker selv kan træffe informerede og ansvarlige valg.

Det vil give flere barnløse par en mulighed for at opfylde deres drøm om at få børn samtidig med, at det skaber bedre vilkår for dem, der vælger at være rugemødre.

Lad os give kvinder retten til at bestemme over deres egne kroppe – og retten til at modtage en fair kompensation for deres indsats.

Ida Werner Larsen er en ny, fast kommentator i Tidende, som vil skrive kommentarer med jævne mellem.

Ida er 17 år gammel og er elev på Campus Bornholm. Desuden er hun formand for Liberal Alliances Ungdom Bornholm.