Gengangere: Små netværk styrer eller hvad?

"Gengangere" er titlen på et formidabelt drama, skrevet af Henrik Ibsen i december 1881.

Men ordet "gengangere" er også et synonym for personer i det bornholmske foreningsliv, både det politiske, det kulturelle og det erhvervsmæssige. Her består bestyrelserne nemlig ofte af “gengangere”.

Det er personer, der har placeret sig i forskellige fora overalt, hvor det at føle sig betydningsfuld og anerkendt nogle gange betyder mere end selve det at være dygtig, engageret, eller bare velegnet - kompetencer eller ej.

Kompetencer

Udygtighed præger mange af disse "gengangere", som er folk, der gennem deres virke som frivillige i foreningslivet, har et stort behov for at styrke deres eget ego.

I det lokalpolitiske liv ses det tydeligt lige efter et KV, hvor man sidder og fordeler de lønnede udvalgsposter - de “fede ben” så at sige - til vennerne.

Alle partihoppere og løsgængere, der har forrådt deres vælgere, bør straffes hårdt med fravælgelse, når KV valget kommer om et års tid!

Vennetjenester

Det er ret så gennemskueligt at observere disse “bytte vennetjenester” - den ene hånd vasker så at sige den anden.

For det kan da ikke være rigtigt, at det kun er en relativ lille gruppe bornholmske borgere, der egner sig til at sidde i samtlige bestyrelser? Findes der virkelig ikke også andre kompetente personer rundt om på øen?

Et godt eksempel er det, der for nylig skete oppe i Folkemøde Foreningen.

Et eksempel

Så lad os tage et konkret eksempel fra vores egen lille andedam, her i Allinge. Folkemødebyen, turistbyen og helårsbyen på det smukke Nordlandet.

BIKC, der stadig i folkemunde kaldes Nordlandshallen/Huset, har en formand der hedder Carsten Grønning. Han var også tidligere formand for det politiske parti LA og var medejer af Nordbornholms Røgeri. Næstformanden hedder her Lene Frigaard, en sekretariatsleder fra Bornholms Hospital.

Godt 300 meter længere nede af gaden ligger så Folkemøde Huset - godt placeret i byens gamle Tekniske skole, og det tidligere, så savnede prægtige bibliotek.

Her sad Lene Frigaard nemlig også allerede i FM bestyrelsen -, denne selvskabte og ret så lukkede og selvcentrerede forening. Her blev Carsten Grønning så foreslået til bestyrelsen. Ja, af hvem mon?

Kort tid efter var han endda blevet næstformand - et ret så hurtigt avancement.

Men alt i denne bestyrelse og forening går jo som bekendt stærkt. Ingen sidder ret længe ad gangen, og udskiftningsfrekvensen er tårnhøj.

“Nu skal vi se fremad”, er det motto, som de altid bruger, når noget bliver bare lidt kritisk - eller for kontroversielt.

Når en så går ud af FM foreningens, i øvrigt alt for store bestyrelse, er de næste medlemmer oftest allerede udpeget. Jeg formoder, at ingen af de udenøs bestyrelsesmedlemmer kan have haft et stort kendskab til eventuelle bestyrelsesemner i lokalsamfundet?

Så her ser man personsammenfald på personsammenfald.

Og der er mange andre eksempler rundt om i de bornholmske byer.

Det er mere udbredt

Hvordan man konkret anbefaler nye medlemmer er ikke til at vide, men at det sker igennem eksisterende netværk, er ret indlysende.

For stort set det samme sker nemlig i foreningslivet i både Rønne, Nexø, Aakirkeby, og sikkert også i flere andre byer?

Tordenskjolds Soldater sidder tungt overalt. Særdeles udpræget er det ligeledes i nogle af de gamle sportsklubber, hvor der er masser af “gengangere”. Her kan udvalgsformænd sidde nærmest på livstid. Nogle folk går ud af en dør, og kommer ind ad en anden, blot med en ny ’kasket’ på.

Trådene i netværkene, breder sig videre ud i erhvervslivet og langt ind i Kunst- og Kulturmiljøet.