Få styr på sirenen

Når staten igen og igen beder borgerne tage beredskabet alvorligt, må staten også selv gøre det samme.

I de senere år er vi blevet opfordret til at tænke over vores nødforsyninger: Hvad gør vi ved strømudfald, cyberangreb og kriser, som for ganske få år siden var noget fjernt og hypotetisk?

Beredskab er ikke længere et nicheord for myndigheder og eksperter. Det er blevet en fast del af den offentlige samtale og noget, vi taler om i ganske almindelige snakke med venner og familie.

På den baggrund virker det lidt besynderligt, at et grundlæggende element i det nationale varslingssystem kan være ude af drift i årevis uden en løsning.

Det er jo godt, at vi har flere varslingskanaler i Danmark. Det er også godt, at langt de fleste danskere modtog sirenevarslet i onsdags, den første onsdag i maj. Men det er altså mærkeligt, at Nexø stadig står uden sin sirene.

Staten har i årevis forsømt at genetablere beredskabssystemet i byen, som for ret præcist 81 år siden blev ramt af sovjetiske bomber. At myndighederne taler vedvarende om oprustning og beredskab, kriser og usikkerhed, samtidig med, at man ikke får løst problemet i Nexø og 49 andre steder i landet, er svært at forstå.

Det svækker tilliden. Og et varslingssystem virker kun, hvis borgerne har tillid til, at det fungerer, når det gælder. Sirenerne er ganske vist kun ét led i et moderne beredskab, men de er et synligt og konkret symbol på statens evne til at advare os hurtigt og effektivt. Derfor skaber det en helt naturlig undren, når en sirene kan være tavs år efter år uden nogen klar forklaring på hvorfor.

Nogen må på banen her. Kommunen har "en interesse i", at sirenerne virker, fortæller beredskabschefen til Tidende, og fra Beredskabsstyrelsen lyder det, at der arbejdes på en ny position til sirenen.

Men alle har vidst det her siden 2022. Hvorfor tager ingen ansvar for faktisk at få problemet løst?

Selvfølgelig er situationen ikke akut. Heldigvis er risikoen for borgerne begrænset. Et militært angreb mod Danmark er ikke nært forestående, selv om det netop er sådanne scenarier, der øves i disse dage. Og ja, mobilvarsler, radio, tv og digitale medier gør i dag beredskabet langt stærkere end tidligere.

Men det ændrer ikke ved det principielle problem. Når vi har valgt et nationalt varslingssystem med flere lag og flere sikkerhedsnet, så skal alle lag naturligvis fungere. Ellers underminerer man det budskab om robusthed og beredskabsparathed, som myndighederne ellers bruger så mange kræfter på at formidle.