Eventyret om Bornholms Overfart

På den lille ø Bornholm boede der lige omkring 40.000 mennesker. De havde det godt på øen, og en gang imellem tog de færgen til Ystad, for at komme videre til det, de nu skulle på Sjælland, Fyn eller i Jylland, eller måske en anden lille ø.

Rigtig mange bornholmere havde en eller måske 2 biler, så de nemt kunne komme omkring på Bornholm i den grønne bil, og en anden bil, når de skulle med færgen og videre til de andre steder i Danmark. Det var egentlig meget nemt, og næsten alle på Bornholm syntes, det fungerede godt.

En dag besluttede Dronningen, at alle i hele landet skulle have 3 biler. En til at køre på Bornholm, en til at køre på Sjælland og andre små øer og en til at køre på Fyn og i Jylland.

Bornholmerne skulle også have tre biler. Og det var lige meget, om de nogen sinde skulle køre på Sjælland eller skulle til Jylland, ALLE skulle have tre biler. Og det Skulle Bornholms Overfart sørge for, lige som de hidtil havde sørget for de 2 biler til Bornholmerne.

”Jamen, jeg tager aldrig til Jylland” sagde nogen. ”det er lige meget, ALLE skal have tre biler” sagde Bornholms Overfart.

Det hele skulle være klart indenfor et år, sagde dronningen, inklusiv de nye færger, der skulle sejle de forskellige biler.

”Den tager vi” sagde Bornholms Overfart, ”Det bliver svært, men intet problem”

Så sendte Bornholms Overfart brochurer ud til (næsten) alle Bornholmere, og breve blev det også til. I brochurerne blevet det nøje forklaret, hvornår hvilken bil skulle bruges – og i Notitsbrevene, som nogen bornholmere fik, stod der, at de ikke længere skulle have bil, de skulle fremover gå.

”Hvad” sagde de bornholmere, der havde fået brev, ”skal jeg gå?” ”Ja”, sagde Bornholms Overfart ”der hvor du bor, kan der ikke køre biler”. ”Jamen, jeg har bil nu, og den kører fint her?” sagde bornholmerne, der fremover skulle gå. ”De nye biler har hjul” sagde Bornholms Overfart ”Og de kan ikke køre der, hvor du bor”. ”Jamen, min bil har også hjul” sagde de bornholmere, der fremover skulle gå. ”Det har arbejdstilsynet bestemt” sagde Bornholms Overfart, så var jo ikke mere at sige i den sag.

”I skal også med nogle andre færger, alle jer, der skal gå, men bare rolig, færgehavnene bliver liiige ved siden af, hvor I bor, så I skal ikke gå langt” sagde Bornholms Overfart.

”Nå, ja, men så er det vel ok” sagde de godmodige Bornholmere, der fremover skulle gå.

Da det år var gået, var der ingen, der havde fået nye biler og der var ikke fundet nogen til at sejle færgerne, så Bornholms Overfart sagde til Dronningen: ”Der går lige et år mere, men så er vi klar”.

Da det år var gået, var der stadig ingen, der havde fået nye biler og der var heller ingen til at sejle færgerne. Så igen sagde Bornholms Overfart til Dronningen: ”Der går lige et år mere, måske 2, men så er vi klar”

Et år mere gik, stadig ingen nye biler, men nu var der fundet en til at sejle færgerne. ”Hurra”, sagde Bornholms Overfart, ”nu vi klar”. ”Hurra” sagde nogen af Bornholmerne, der var nemlig mange, der ikke lige syntes, at det var en god ide med 3 biler.

Lige før dagen, hvor alle skulle have nye biler - undtagen dem, der ikke skulle – sagde Bornholms Overfart: ”Dem der skal sejle færgerne, er SLET ikke klar, så vi må udsætte det hele et år”

”Ja, det er en god ide” sagde nogle af Bornholmerne, vi har nemlig ikke fået de nye biler endnu. ”Ja, det må vi hellere” sagde de Bornholmere, der fremover skulle gå, de kunne nemlig ikke se de nye havne, hvor deres færger skulle være.

I løbet af dette det 4. år efter dronningen havde bestemt, at alle skulle have nye biler, skete der ligesom en hel masse. Eller i hvert fald noget. Dem, der skulle sejle færgerne, blev fyret, og nogle andre blev fundet. ”Det bliver godt” sagde Bornholms Overfart. ”De er meget erfarne og sejler meget store færger”

Alle bornholmere fik nye biler, undtagen dem, der ikke skulle have nye biler og fremover skulle gå. ”Hvor er havnene med de færger, som vi skal bruge?” sagde de bornholmere, der fremover skulle gå. ”De kommer, de kommer” sagde Bornholms Overfart. ”Vi er ved at planlægge, så det bliver bedst for alle, og ikke går ud over naturen”. Og det kan man jo ikke sige noget imod.

Nogle bornholmere, måske de fleste, sagde: ”Hvor skal vi stille alle de biler?” ”Det må i selv finde ud af”, sagde Bornholms Overfart. ”Men de må ikke stå på gaden”.

Nogle Bornholmere sagde: ”Vi plejer at have vores bil inde i gården og så tage den frem, når den skal bruges – kan vi ikke få nogle mindre biler, så vi stadig har plads til dem?”

” Nej, sagde Bornholms Overfart, ”fremover skal ALLE have samme størrelse biler”

Nogle bornholmere, som kun var en eller to om at køre sammen sagde: ”Vi kan altså godt nøjes med mindre biler”. Andre Bornholmere, der var 3, 4 eller endnu flere om at køre i samme bil, sagde ”vi vil gerne have en nogle større biler”

Men Bornholms Overfart slog fast ”ALLE skal have samme størrelse biler, ellers bliver færgerne for dyre” og så var der ikke mere at sige i den sag.

Så kom dagen! Nu måtte alle Bornholmerne, der ikke fremover skulle gå, bruge de nye biler, og dem, der skulle sejle færgerne, var klar. Alle var glade. Næsten.

”Hvad koster det så at sejle med færgen?” spurgte alle dem med de nye biler. ”Ja, det er altså lidt dyrere, for nu har I tre biler og før havde I to” sagde Bornholms Overfart. Og det var jo rigtigt.

”Hvad koster det så at sejle for mig?” sagde en bornholmer, der fremover skulle gå.

”Det koster næsten det samme, som dem der har fået 3 biler” sagde Bornholms Overfart. ”I er jo stadig det samme antal mennesker, der skal med færgen”.

”Jamen, der kan være mange flere med, når vi ikke er bil?” sagde bornholmerne, der fremover skulle gå.

”Vi tæller antal personer” sagde Bornholms Overfart, og så var der ikke mere at sige i den sag.

Alle med de nye biler kørte ned til de nye færger, der blev sejlet af de nye færgersejlere, og det gik godt! Det var stadig lidt svært at finde plads til hele tre biler, når de ikke måtte stå på gaden, og nogle af dem stod så også på gaden, men ”Vi holder øje med udviklingen” sagde Bornholms Overfart.

Og alle de Bornholmere, der fremover skulle gå, men betale det samme som alle dem, der havde fået nye biler, de kiggede rundt og kunne stadig ikke finde den havn, hvor de færger, de skulle sejle med, skulle være.

”Det har været svært, men vi skal nok klare det” sagde Bornholms overfart ”måske til Påske”

Nu er det snart Påske, og alle de Bornholmere, der fremover skal gå, ved ikke, hvor de skal gå hen. Måske de bare skal blive hjemme.

Slut!

Debatredaktørens bemærkning

Da dette indlæg er en slags semifiktion, så er der ikke foretaget redigering i teksten.