Er svinelandbruget en dødssejler?

Det er ellers den økonomiske basis for megen udvikling.

Tidende bragte 21. oktober et læserbrev med overskriften ”Svinelandbruget er en dødssejler”.

Jeg tillader mig at filosofere lidt over læserbrevets indhold og budskab.

Fakta

Der vil komme et tidspunkt, hvor vi vil kigge tilbage på griseproduktionen, sende øjnene mod himlen og udbryde ”godt vi havde dig til innovationerne”.

Her er lidt fakta.

Det er korrekt med 500.000 slagtegrise til slagteriet i Rønne. Men der bliver ikke sendt et stort ukendt antal smågrise til udlandet. Det antal er næsten nul.

Smågrise til udlandet er her på Bornholm overtryksventilen for produktionen. For de bornholmske griseproducenter står sammen om, at deres grise skal blive til arbejde og indtjening her på øen.

Det med eksport til udlandet er noget der i stor stil sker i Rest-Danmark.

Økonomi

Griseproduktionen har en stor betydning for den bornholmske økonomi.

Det kan godt være, at bornholmerne ser den enkelte griseproducent som en ubetydelig brik i samfundsøkonomien. Men når jeg stiller dem op ved siden af hinanden, så repræsenterer de en produktionsværdi på 1,3 milliarder kroner, til den bornholmske økonomi - og der er cirka 1.200 beskæftigede i hele grisesektoren.

I landbruget laver vi også teoretiske beregninger på, hvad en lukning af griseproduktionen vil betyde. For at sætte det op i en målestok, som de fleste forstår, så svarer lukning af den bornholmske griseproduktion til at lukke JENSEN-Bornholm mellem en og to gange.

Eksport

Hos JENSEN spørger de ikke bornholmerne, om de skal købe en rullemaskine eller strygemaskine.

De producerer til det udenlandske marked. Det gør vi også i griseproduktionen. 90 procent af vores produktion bliver spist i udlandet. Så 90 procent af vort fokus i produktionen er ikke på den danske forbruger, men på den udenlandske.

Svinghjul

Som anført er den bornholmske griseproduktion et kæmpe økonomisk svinghjul. Det holder mange aktiviteter i gang.

Økonomien fra grisene understøtter mange andre og nye aktiviteter.

Alle har for tiden fokus på Food Bornholm. Det er en gruppe af bornholmske planteavlere, der dyrker og sælger proteinafgrøder til humant konsum.

Alle snakker om det fantastiske i de bornholmske proteinafgrøder, men salget går trægt – meget trægt. Så der er ikke så mange indtægter i de der proteinafgrøder.

Af de 15 landmænd i Food Bornholm er der 10 griseproducenter. I deres økonomi er det indtjeningen på grisene, der understøtter driften af Food Bornholm.

Griseproduktionen er også for den økologiske planteavl et praktisk og økonomisk svinghjul. Opstarten af den økologiske korndyrkning og frødyrkning er sket med økonomien fra griseproduktionen og mælkeproduktionen som rygstød. Grisene har været økonomisk rygstød for nogle af de store økologiske produktioner. Mælkeproduktionen har været praktisk rygstød for afsætning af nogle af de økologiske produkter.

Ingen ønsker at høre det – men grisene leverer i dag kvælstoffet til den økologiske planteavl. Så har vi ikke grisene, så vil den økologiske planteavl forsvinde.

Innovation

Vi har før haft innovationer i det bornholmske landbrug.

For år tilbage var det helt store eventyr strudseproduktion. Strudsen er væk og for nogle af eventyrerne har griseproduktionen lukket det økonomiske hul.

Vi har også haft produktion af geder med henblik på kødproduktion. Her er det nok mere kvægsektoren, der har dækket af.

Vi har haft produktion af krebse.

Vi har haft produktion af ål i tanke.

Der er masser af innovation i det bornholmske landbrug.

Men lur mig - den bornholmske griseproduktion er en meget stor del af den økonomiske garant for disse innovationer.