En byggedrøm

Marianne Holo ser i en fremtidig drøm tilbage på byggeriet, som hun synes, det burde se ud.

Jeg drømmer... Året er 2030. Vi kan se tilbage til en udvikling, der var ved at gå af sporet for 10-15 år siden: Der var blevet bygget for mange meget store huse på øen, som hverken gavnede fællesskab, biodiversitet, nabotrivsel, eller CO2-regnskabet.

Nu byggede man mere i stil med den ældre bygningskultur, som de fleste var enige gav hyggelige og smukke omgivelser at bo og færdes i.

Man holdt fast ved den bornholmske tradition med at renovere hellere end at rive ned og bygge nyt. Genbrug af byggematerialer var blevet rentabelt på grund af afgiftspolitikken.

Der var, bl.a. med inspiration fra "Livingplaces" (Livingplaces.velux.com) helt stoppet for byggeri med flade tag og tagterrasser, som stjal dagslys fra nabolaget og gjorde, at naboerne følte sig overbegloet. I stedet var nybyggeri nu primært i træ og andre CO2-bindende materialer, og med tagrejsning. Tage og gavle var beklædt med de nye, smukke og diskrete solpaneler, som var kommet på markedet. Hospitalet havde været en af de første bygninger til at demonstrere denne mulighed. Sort var nu yt, husene blev malet i de mere traditionelle farver, og der blev bl.a. brugt kalkmaling eller det, der lignede. Og skodder sås nu ret hyppigt, de var gode til at lukke sommerheden ude.

Forhaverne havde haft trange kår, mange lavet om til p-plads, men nu var der igen interesse for at plante buske og træer, som bl.a. var med til at forhindre oversvømmelser, når øen blev ramt af de heftige regnfald, der var blevet mere almindelige.

Husstørrelsen var blevet mindre, oftest i to eller flere plan, lidt som de svenske træhuse, og der var blevet arbejdet på at lave varieret byggeri, som gjorde, at der var plads til en blanding af generationer og forskellige familieformer. GSV havde vist en ny løsningsmulighed ved at bygge lejeboliger, hvortil man kunne tilkøbe ydelser fra hotellet. De var populære hos en del velhavende ældre, samt også yngre folk, og folk der pendlede til øen, og det var blevet kopieret rundt om på øen.

I nogle af villakvarterne var der slået to matrikler sammen, så der blev plads til tre boliger, nærmest som rækkehuse. De ældre villaer var blevet genbrugt og ombygget til forskellige behov. Nybyggeri blev ikke længere lagt som efter en lineal på geled langs en lige flisegang, men forskudt, og så der var fællesarealer i midten af en klynge huse, der indbød til, at man kom hinanden ved, og der opstod naturlige små mødepladser.

Til gengæld var haverne mindre: Der var mange som ikke havde lyst til at passe sådan én, men der var muligheder for at slå sig sammen og lave noget fælles dyrkning i fællesarealet, samt der var gjort plads til et mere varieret dyre-og planteliv, sådan som der for ca. 10 år siden var gjort i boligkvarteret Gartnervangen. Der var nu kommet flere træer i byerne og små grønne oaser, så selv dårligt gående nemt kunne finde en bænk at slå sig ned på, lytte til lidt fuglesang og se på livet folde sig ud i gadebilledet og nabolaget.

Der var nu fundet en bedre balance mellem fritidshuse og boliger til de fastboende. Man ønskede ikke flere turister på øen, end der var fast- og fleksboende. Nogle sommerhuse var taget ud af brug, de lå for tæt på havet, som var steget en del. Nogle var blevet lavet om til helårshuse. Det var blevet mere populært at bo fast på øen, på trods af at prisen på transport til og fra øen var blevet hævet. Det skyldtes fortsat naturen,

skønheden og roen på øen. Her var også mere trygt at være end i resten af landet, og øen var kendt for, at man tog mere vare på hinanden, end hvad der var tilfældet i de større byer. På grund af en fortsat fornuftig boligpris var der ikke kun folk med fjernarbejdspladser, der flyttede hertil, men også dem med lavere indkomster, som ellers ikke havde råd til at bo i storbyerne, tæt på arbejde.

Fleksboligejere skattede lige meget til Bornholm som til deres primære kommune, hvor de havde cpr-adresse. Ikke så få fleksboligejere havde valgt at flytte permanent til øen, hvilket havde været med til at hæve gennemsnitsalderen på øen en smule. Til gengæld var de meget aktive i det lokale foreningsliv og ydede megen frivilligt arbejde i de første mange år af deres tilværelse her.