Debat: Venstres monopolforkæmper Michael Hendriksen og et forsyningsselskab

LÆSERBREV | BORNHOLM | ABONNENT | 12. NOV 2021 • 13:24
Af:
Poul-Jørgen Videslet
Nordvang
Teglkåsvej 2
Hasle
LÆSERBREV | BORNHOLM | ABONNENT
12. NOV 2021 • 13:24

Udviklingen kører for fuld fart uden for Bornholm.

Nu er lovgivningen i Danmark (her under Bornholm) sådan, at det ikke er tilladt at slå forskellige forsyningsselskaber sammen. Hvis det nu var muligt, skulle det så være politisk ejet og styret efter politiske drømme, der kan skifte hvert fjerde år? Eller forbrugerejet hvor pris og forsyningssikkerhed var vigtigst? Det var lovgivning om fri konkurrence på el-markedet, hvor elselskaberne skulle deles op i produktion, net og salg til forbruger. Der muliggjorde et salg af elnettet, så varmekunder uden for Rønne kan få billig fjernvarme.

Der har været snakket om et ekstra kabel til Sverige, som sikkerhed mod tab af elforsyning ved kabel, men Energinet har ikke villet lægge et kabel nummer to. Hvorfor tro du, Michael Hendriksen, at de vil betale for et kabel til Kriegers Flak, det ligger over ved Møn og er forbundet til Sjælland?

Hvordan vil du have, at Bornholm skal gå forrest med Power-to-X, når Esbjerg lige har fået den tredje ansøgning om et Power-to-X-anlæg. Udviklingen kører for fuld fart uden for Bornholm.

I politikere har solgt Energiøen, før man ved, om der kan opstilles vindmøller ud for Rønne.

Det bliver Energinet og så nogle jyder, Evii, der bestemmer fremtidens eludvikling, transformer og Power-to-X.