Debat: Svar til chefredaktøren – er en tunnel til Bornholm en god idé?

Besværlig, dyr og en potentiel trussel mod Bornholm, som vi kender den. En tunnel vil tvivlsomt være umagen og pengene værd.

Vore nye og i øvrigt sympatiske chefredaktør talte i sin leder forleden varmt for en tunnel til Bornholm. Kristoffer Gravgaards unuancerede begejstring må jeg dog gå i rette med af flere grunde.

Tunnelens længde vil nok nærme sig 50 til 60 kilometer.

Korteste strækning mellem Skåne og Bornholm er 46 kilometer men landingen på Bornholm bliver i så fald nord for Vang, hvor man først vil kunne være oppe ved Borrelyngvej via en rampe på et par kilometer.

Det er sandsynligt, også af trafikale årsager, at man vil overveje en sydligere landing af tunnelen på Bornholm, der dermed også let bliver noget længere, og så er vi tæt på længden af kanaltunnelen mellem Frankrig og England, der er på 51 kilometer.

Da man byggede den, var det med psykologernes klare anbefaling, at biltrafik ikke skulle tillades i tunnelen, da man frygtede for, at nogle bilister kunne blive grebet af klaustrofobisk frygt under den lange passage under vand. Derfor kører der i Kanaltunnelen alene transeuropæiske højhastighedstog og biltog i pendulfart med særligt uddannede lokoførere. Da kanaltunnelen stod færdig i 1994, havde den kostet 9,5 milliarder pund svarende til 83 milliarder danske kroner, der er langt fra de i lederen anslåede 3 milliarder kroner for en tunnel til Bornholm.

Tunnelens tracé ligger i eller tæt på den Fennoskandiske Randzone.

Forskellen mellem det omtalte tunnelbyggeri på Færøerne og det påtænkte tunnelbyggeri mellem Bornholm og Skåne er, at man på Færøerne kan bore i "solid rock" medens vi i mellem Skåne og Bornholm må bore i den Fennoskandiske Randzone, der er brudzone mellem to pladedele. Det vil gøre tunnelboringen uhyggelig meget dyrere, da de mere eller mindre løse granitblokke vil være tilbøjelige til at sætte sig fast i borehovedet og forsinke processen. Nævnes må også faren for, at havvand kan trænge ned gennem brudzonen til en tunnel mindst hundrede meter nede (da Hammervandet på sit dybeste sted nordvest for Bornholm er cirka 90 meter dybt mod 50 meter i Kanaltunnelen. Den blev i øvrigt boret i kridtlag, der er billigere at bore i end i granit).

Endelig er jeg i tvivl om, om vi som turistdestination skyder os selv i foden ved at ønske os en tunnel. En tur med biltoget (bil+5) under den engelske kanal koster mellem 200 og 800 kroner. Det bliver således næppe billigere for os på Bornholm at få en tunnel. Men indrømmet, en tunnel vil tilbyde os en større frihed til at komme til og fra øen, når det passer os (hvis ellers biltogene kører alle døgnets timer?) .

Jeg føler dog også trang til at sætte spørgsmålstegn ved fordelen ved en tunnel set i et turisme perspektiv. For i takt med at de fleste øer herhjemme og i udlandet bliver brofaste, vil det, at være en af de "sjældne" øer, blive en attraktion i sig selv. Det vil alt andet lige være lettere at fastholde en spændende lokal kulturel identitet på en ø end på fastlandet og på brofaste øer. Her ser vi, at den kulturelle identitet er under pres, når den gode tilgængelighed giver "masseturisme" og gør det nødvendigt at etablere en infrastruktur, der kan håndtere den afledte biltrafik og det afledte parkeringsbehov. Men derved kommer vi også til at berøre eller ligefrem ødelægge de landskabs- og bymiljøer, vi holder af, og som vore turister gerne vil opleve. Og netop det at have (rester) af en tydelig kulturel identitet, ser jeg som det, der på sigt vil betyde mest for Bornholm i turismesammenhæng, i takt med at den som følge af masseturismen bliver mere og mere udvisket andre steder.

Så lederens "tilsagn" om at vi vil kunne komme til at køre i bil til Bornholm sætter jeg et stort spørgsmålstegn ved. Det gør jeg også til de omtalte anlægspriser, der tager afsæt i færøske erfaringer, hvor forudsætningerne for tunnelbyggeri er langt mere gunstige end på Bornholm og endelig tror jeg, Bornholm på sigt vil stå sig bedre ved at forblive en ikke-bro-/tunnelfast ø.

Foto af Jørgen Hammer fra i sommer, da han fyldte 80. Arkivfoto: Jacob Jepsen