Endelig er jeg i tvivl om, om vi som turistdestination skyder os selv i foden ved at ønske os en tunnel. En tur med biltoget (bil+5) under den engelske kanal koster mellem 200 og 800 kroner. Det bliver således næppe billigere for os på Bornholm at få en tunnel. Men indrømmet, en tunnel vil tilbyde os en større frihed til at komme til og fra øen, når det passer os (hvis ellers biltogene kører alle døgnets timer?) .
Jeg føler dog også trang til at sætte spørgsmålstegn ved fordelen ved en tunnel set i et turisme perspektiv. For i takt med at de fleste øer herhjemme og i udlandet bliver brofaste, vil det, at være en af de "sjældne" øer, blive en attraktion i sig selv. Det vil alt andet lige være lettere at fastholde en spændende lokal kulturel identitet på en ø end på fastlandet og på brofaste øer. Her ser vi, at den kulturelle identitet er under pres, når den gode tilgængelighed giver "masseturisme" og gør det nødvendigt at etablere en infrastruktur, der kan håndtere den afledte biltrafik og det afledte parkeringsbehov. Men derved kommer vi også til at berøre eller ligefrem ødelægge de landskabs- og bymiljøer, vi holder af, og som vore turister gerne vil opleve. Og netop det at have (rester) af en tydelig kulturel identitet, ser jeg som det, der på sigt vil betyde mest for Bornholm i turismesammenhæng, i takt med at den som følge af masseturismen bliver mere og mere udvisket andre steder.
Så lederens "tilsagn" om at vi vil kunne komme til at køre i bil til Bornholm sætter jeg et stort spørgsmålstegn ved. Det gør jeg også til de omtalte anlægspriser, der tager afsæt i færøske erfaringer, hvor forudsætningerne for tunnelbyggeri er langt mere gunstige end på Bornholm og endelig tror jeg, Bornholm på sigt vil stå sig bedre ved at forblive en ikke-bro-/tunnelfast ø.
Foto af Jørgen Hammer fra i sommer, da han fyldte 80. Arkivfoto: Jacob Jepsen