Rønne Havns rekordoverskud: Milliardgæld er grundlaget

At udvide en havn koster mange penge, og det er årsagen til, at Rønne Havn i forbindelse med sit årsregnskab også præsenterede en milliardstor gæld.

– Vi har formået at balancere ansvarlighed og vækst.

Det var en del af det, som bestyrelsesformanden for Rønne Havn, Jess Persson, fortalte om i sin formandsberetning, da havnen torsdag afholdt generalforsamling.

Vi kan begynde med væksten, for den har været rigtig stor på Rønne Havn.

I første omgang har havnen været i gang med store havneudvidelser, hvor den ene er færdig, og havneudvidelse 4 forventes at blive det i slutningen af 2025.

Men målt på, hvor mange penge der er i forretningen, har der også været vækst.

Overskuddet for 2024 endte på 62,6 millioner kroner mod knap 35 millioner kroner i 2023. Samtidig er nettoomsætningen steget til næsten 170 millioner kroner, hvor den var på knap 126 millioner kroner året før.

– Det har været et stærkt år, ikke bare økonomisk, men også arbejds- og driftsmæssigt. Så der er vi kommet godt ud af året, hvor vi har nået de mål, vi skulle på vores anlægsopgaver, som er en forudsætning for, at vi kan drive forretningen, som vi gør. Og det har været et godt år for alle vores forretningsområder, som bidrager positivt til vores resultat, fortæller Lars Nordahl, der er administrerende direktør hos Rønne Havn.

Han fremhæver, at der kommer flere krydstogtskibe, over to millioner færgepassager, og at havnen for første gang har to offshore-projekter i gang på samme tid.

Med til generalforsamlingen var også borgmester i Bornholms Regionskommune, Jacob Trøst, som er imponeret over det, som havnen har gang i.

– Dem, der sad i bestyrelsen i sin tid, der traf beslutningen om retningen for havnen, var visionære og forudseende i forhold til, hvad Rønne Havn skulle blive og kunne. Så jeg kan godt tillade mig at være stolt over den position, Rønne har fået - både i Danmark og internationalt.

– Det er godt for Bornholm som samfund. Det er en vækstmotor, og vi er afhængige af den som forsyningshavn, men den tiltrækker også nye kompetencer og skatteborgere. Så det er et stort aktiv for Bornholm, fortæller han til Tidende.

Er gælden et problem?

Men samtidig med, at Rønne Havn leverer overskud og udvidelser, er gælden vokset til 1,37 milliarder kroner.

Et beløb, som de færreste nok kan forestille sig. Og den er vokset med over 500 millioner kroner på ét år som følge af havneudvidelserne.

Men for hverken bestyrelsesformanden, den administrerende direktør eller borgmesteren er der bekymringer for gælden, selvom man har set en havn som Frederikshavn Havn stå med en lignende gæld. Her gik havnen fra at være en kommunalselvstyre havn til at blive en kommunal havn - og dermed endte gælden med at blive kommunens og borgernes gæld.

– Vi er jo et aktieselskab, og vi skal ud på almindelige kommercielle vilkår, når vi skal låne penge. Hvis du skal ned i banken eller hos realkreditten, skal man lægge sine lønsedler, vi skal vise en businesscase. Vi skal lægge et gennemarbejdet materiale for, hvordan vi vil bruge pengene, og hvordan de kommer hjem igen. Det har vi gjort på helt almindelige vilkår hos vores samarbejdspartner Nykredit. Hvis der ikke lå noget til grund for det, ville de ikke låne os pengene, siger Jess Persson.

Ender ikke som i Frederikshavn

En del af det samme fortæller Lars Nordahl om, som også siger, at ordrebogen hos havnen er godt fyldt op til slutningen af årtiet - og tilføjer, at hvis man brugte alle likvide midler til at afdrage på gælden, kunne den være væk på mellem 12-14 år.

Grunden til, at man har valgt at lave havneudvidelserne, er at fremtidssikre havnen, hvor skibene bliver større.

– Vi har offshore-kunder også i årene fremover, men det er også investeringer, der holder i mange, hvor det afskrives på mellem 50-75 år, siger Lars Nordahl.

– Vi har en polstring i vores økonomi, som gør, at vi kan klare gælden. Men man må heller ikke tage gælden for pålydende - det er et kæmpestort tal, og det bliver vi bange for. For man skal hele tiden holde det op imod, om der er en forretning, der skaber nogle resultater, som sætter os i stand til at betale gælden.

– Den balance skal man kigge på. En lavere gæld i en anden forretning kan sagtens være en udfordring, hvis forretningen ikke kan bære det. Det kan vi her. Der er ikke nogen banker, der ville låne os penge, hvis ikke der var sikkerhed for, at vi kunne overholde vores forpligtigelser, siger direktøren.

Selvom Lars Nordahl ikke kender de nærmere omstændigheder for økonomien i eksempelvis Frederikshavn Havn, så er omstændighederne her anderledes.

– Man kan ikke lave gæld til gæld-sammenligningen, at når den anden havn kom i problemer, så kommer vi også det. Der bliver man nødt til at kigge på, om der er pant for kalvekød nede bagved, og om forretningen drives, så den kan varte sin gæld. Og det kan vi, ellers kunne vi ikke låne pengene. Vi har ikke lån via kommunekredit, ingen statsgarantede lån. Det, der kan ske, hvis man kan komme for nemt til penge, stiger ens risikovillighed. Så får man måske - og jeg siger ikke, at det er det, der er sket i Frederikshavn - så får man måske lyst til at investere ud over egen evne. Og det har vi ikke, siger Lars Nordahl.

Konkurrencesituationen

I det kommende stykke tid vil havnen efter de store investeringer bruge mere af sin tid på konsolidering og drift - og dermed ikke fortsætte med at bruge penge i samme tempo.

Der er dog andre havne i Østersøen, som også gerne vil være med i, at offshore-industrien bruger deres havne. Men konkurrence er for nuværende ikke et problem.

– Der er havne i Polen, Tyskland og de baltiske lande, som vi allerede ved, er ved at udbygge, eller hvor der er planer om det. Så det er klart, at der vil komme en stigende konkurrence på havnekapaciteten, men de ambitioner og planer, der er for havvindmøller i Østersøen, tror jeg nærmere, at vi fortsat vil se, at kapaciteten er en flaskehals, hvor vi havnene imellem og dem, der opstiller vindmøller, skal samarbejde, siger Lars Nordahl.

Det samme tror bestyrelsesformanden.

– De politiske mål, der ligger, tilsiger ikke ligefrem, at vi skal skrue ned for den grønne omstilling. Der er nogle projekter, som gør, at vi skal have meget mere vedvarende energi og op mod 90 gigawatt i Østersøen. Og i takt med, at der sættes mere og mere havvind op, så på sigt vil vi også gerne ind i vedligeholdelse af vindmøller, siger Jess Persson.

– Og så skal man huske på, at offshoreindustrien ikke er det eneste forretningsområde for Rønne Havn. På den måde er Rønne Havn ikke så sårbare, man lægger ikke alle æg i én kurv. Som Jess siger, er der ikke en mindre ambitiøs målsætning i Europa i forhold til bæredygtig energi. Tværtimod skruer man op for ambitioner for i EU, siger Jacob Trøst.

Lars Nordahl (tv.) og Jess Persson (th.) var i det lidt pænere tøj, da de holdt generalforsamling for Rønne Havn. Her præsenterede de både et rekordoverskud - og en rekordgæld. Foto Søren Strandman-Møller