Øens forsvar er stadig utilstrækkeligt

Trods store ord står Bornholm fortsat uden et reelt forsvar. En bataljon uden tung støtte er langt fra det regiment, vi blev stillet i udsigt – og langt fra tilstrækkeligt til at sikre øen.

En gratis omgang eller en ommer, er de umiddelbare tanker, som rammer en efter forsvarsministerens besøg på Bornholm.

Det var et besøg, som rejser langt flere spørgsmål, end det giver svar, og det efterlader en med tanken, om det giver mening for os bornholmere og forsvaret af Bornholm.

Et regiment?

Et regiment siges der, men virkeligheden er en anden og kan, såfremt der ikke tilføres yderligere personel/enheder, kun betegnes som en bataljon plus lidt.

For en god ordens skyld så vil et regiment eller kampgruppe, som Bornholms Værn eksempelvis, normalt bestå af 1800-3000 soldater. En bataljon vil være omkring 800-1000 soldater.

Tillige siges der, at det skal være en selvstændig kæmpende enhed, som skal kunne varetage øens forsvar og dermed kunne afvise et angreb på øen. Kan en mekaniseret infanteribataljon i hjulkøretøjer så forventes at klare denne opgave? Svaret er nej.

Det er et klart behov for yderligere støtteenheder, hvis det overhovedet skal virke. Infanterister med lette våben uden tung støtte som artilleri og kampvogne er ikke meget værd på den moderne kampplads.

Bornholms betydning

Bornholms strategiske betydning kan ikke fornægtes og bør erkendes af alle i debatten.

Det er egentlig strategisk lige til - såfremt Bornholms forsvar er for svagt eller utilstrækkeligt, så vil øen være et nemt mål at indtage uden de store omkostninger.

Den erkendelse levede vi med under den kolde krig, og Bornholms Værn var løsningen - en kampgruppe med alle de nødvendige aktiver til stede, som kræves for at kunne føre en totalforsvarskamp på Bornholm.

Forsvarsministerens udmelding - eller totale mangel på samme - bør derfor ses som en erkendelse af utilstrækkelighed. Eller det er måske politiske drillerier, møntet på den russiske ambassadør.

Vi bornholmere kan ikke være tjent med utilstrækkelige løsninger for øen. Vores nabolande vil med garanti se skævt til dette og finde den nuværende løsning for utilstrækkelig.

Ikke prioriteret

Enheden indgår ikke i Natos styrkemål. Det vil sige, at enheden ikke er prioriteret.

Konsekvensen af dette vil med høj sandsynlighed være, at såfremt der opstår behov eller mangler ved de prioriterede enheder i form af personel, udrustning, våben eller økonomi, så er det en oplagt og gratis omgang at spare her, idet ingen vil brokke sig over at nedprioritere enheden på Bornholm.

Konsekvensen er ufravigeligt, at vi bornholmere på ingen måde står styrket, men fortsat markant udsat.

Ingen trussel?

Og ja, det er utroligt populært politisk at melde ud, at der ingen trussel er mod Danmark. Men det var der under den kolde krig!

Vi skal forstå, at vi nærmest har aflært forståelsen af, hvad totalforsvar er - og erkendelsen af hvor forudsætningen ligger for en fugl Fønix og dermed en genrejsning af totalforsvaret fra asken.

Første skridt er en stærk garnison her på Bornholm.

Så opfordringen herfra er klar, lad os nu “slå ring” om kasernen igen i et samlet krav om, at kasernen tilføres de nødvendige normer (soldater) og støtteenheder, så vi klart kan sige, at det ikke er en ommer.

De involverede politikere må erkende, at de har været utilstrækkelige i forhold til Bornholm og bornholmernes behov for en markant styrkelse af kasernen.