Bagerdatterens barndomserindringer fra besættelsestiden i Listed

Denne artikel er et lille udpluk af Tove Andersens (1932-2022) erindringer nedskrevet af lokalhistoriker Helge Østergaard under talrige sammenkomster i Tove Andersens sidste leveår. Tove Andersens erindringer er ikke faktatjekket.

Toves forældre Tage Elmhorst Andersen (f. 1906) og Esther Rømer (f. 1907) blev borgerligt viet i Allinge i 1928.

Som nygifte overtog de et bageri i Klemensker, som de passede indtil de i 1939 måtte dreje nøglen om på grund af krisen. Familien fik herefter midlertidigt husly på Tages onkels og tantes husmandssted i Olsker, mens Tage satte Esters mormors hus, Hans Thygesensvej 29, i Listed i stand. Det havde stået tomt i tre-fire år, var forfaldent og fyldt med rotter.

Da huset i sensommeren 1940 var gjort beboeligt og far havde indrettet et interimistisk bageri med en murstensovn i haven og i forstuen en disk bestående af en dør på to bukke overdækket med et lagen og en cigarkasse som kasseapparat, flyttede hele familien til Listed. Ved indflytningen kunne listedboerne ikke styre deres nysgerrighed og kommenterede alt, der blev båret ind – specielt Esthers mange sko. Børneflokken bestod ved indflytningen af: Birthe på 12 år, Elmer 10 år, Tove 8 år og Jytte 2 år.

Hele familien klemte sig sammen i stueetagen, men for at få plads til et rigtigt bageri, måtte far som det første indrette soveværelser til alle på loftet. Et værelse til far og mor og lillesøster, et pigeværelse, et drengeværelse og et aflukket pulterkammer med skunken fri med plads til en madras på gulvet til sommerhjælpen. Under et halvtag i gården indrettede far et toilet med træk og slip. Sammen med naboen, fisker Georg Mogensen, førte han et kloakrør ned til havet.

Indretning af bageriet

Nu havde far plads til den helt store opbygning.

Han arbejdede både nat og dag afløst af en lang middagssøvn. Det gamle vaskehus, der dengang ikke var sammenbygget med hovedhuset, indrettede han til bageri. Myndighederne krævede, at han for at få tilstrækkelig loftshøjde måtte grave en halv meter ud inden han kunne lægge gulvfliserne. Der blev sat fliser på alle væggene og opsat lange arbejdsborde. For enden af vaskehuset byggede han en stor stenovn, hvor der var plads til ni plader. Senere udvidede han ovnen, så der var plads til to gange ni plader og installerede samtidig kulfyr.

Der blev også indrettet et lagerrum, hvor de kunne opbevare mel, margarine mv. Æggene fik de fra egen hønsegård i haven. Den første tid måtte far ælte dejen i hænderne. Senere fik han en stor æltemaskine. Hver morgen ved firetiden tændte far op i ovnen. Gennem en lem i ydervæggen blev brændestykkerne med spaden omhyggeligt placeret, så de dækkede hele stenbunden. Efter to-tre timer, når stenene/brændet var hvidglødende, blev ovnen renset ud, og de ni plader kunne gennem en ovndør i bageriet forsigtigt anbringes ved siden af hinanden med spaden.

Først rundstykker, horn, kryddere og franskbrød så morgenbrødet var klar til de første kunder. Derefter sigtebrød og rugbrød. Ovnen kunne holde sig varm helt indtil kl. 14.

I krigsårene bagte Tage specielt mange tvebakkeboller til fiskerne på havnen og til røgerierne og de mest populære kager var ”overskårne”- lange stænger af hvedebrødsdej pyntet med syltetøj i midten og glasur på siderne skåret i snitter.

En flyvende start

Ifølge næringsbrevet åbnede Listeds første bageri officielt den 23. august 1940.

Det blev en fantastisk start med far i bageriet og mor bag disken i den nyindrettede butik i den gamle forstue. Listedboerne havde mange penge mellem hænderne. Røgerierne havde under krigen en fantastisk afsætning på sildene. Tyskerne bestilte således store mængder sild, der blev sendt til soldaterne på østfronten. Kun ”møjtarmen” måtte fjernes. Rogn og mælk skulle røges med, så soldaterne på øst fronten fik et kraftigt vitamintilskud.

Kun i længerevarende stormvejr, når fiskerlejet lå stille, kunne bagerfamilien ønske sig flere kunder i bageriet. Far bagte og bagte, og mor var i sit es, når hun stod bag disken i den nyindrettede butik. Hurtigt fik de så travlt, at mor måtte hjælpe til i bageriet fra 5-morgen og derefter passe butikken.

Under den tyske besættelse boede der kun få tyske soldater i Listed. Det var kystbetjentene, der passede havnevagten i et nyopstillet udsigts skur på molen. Både disse og andre tyske soldater på gennemrejse kunne Esther betjene med det tysk, hun havde lært på Allinge borger- og realskole.

På dette foto fra 1941 er Tove Andersen (nr. 2 fra venstre i første række) fotograferet sammen med sine klassekammerater i Listed Skoles yngste klasse (7-10 år) og lærer Møller. Foto Kaare Rasmussen, Bornholms Museum.

Evakueringen under det russiske bombardement

Russerne bombede som indledningen til besættelsen af Bornholm Nexø og Rønne 7.-8. maj 1945.

Dele af bagerfamilien blev evakueret 7.– 9. maj. Tove husker, at en hestevogn med flere listedboere standsede foran bageriet, og at hendes far bænkede hende, der var 13 år, på vognen med lillesøster Jytte på syv år på den ene side og oldemor Cecilie Hansen på den anden side.

Tove husker tydeligt, hvordan hun krammede begge deres hænder. Alle skulle i sikkerhed for de russiske bomber – væk fra kysten ind i landet. Far og mor valgte at blive hjemme i bageriet, hvor der var masser af brød i ovnene. Storesøster Birthe hægtede sig fast i bordbenet og insisterede på at blive hos forældrene, hvad hun fik lov til.

Flere af Listedboerne på vognen havde på forhånd bestilt rugbrød, som de fik med. Far havde i al forvirringen glemt at give Tove, lillesøster og oldemor brød med. Hestevognen havde lange bænke langs siderne og for at gøre plads til flere, var der lagt brædder på tværs.

Tre hestevogne udgjorde en konvoj ned gennem Listed. Efter hver hestevogn fulgte flere cykler læsset med spande, husgeråd og diverse pakkenelliker samt flere gående, der ikke var plads til på hestevognene.

Turen gik af kystvejen til Bølshavn, hvor man ved Louisekroen drejede op ad Lauegårdsbakken. Her oppe på toppen tog gårdejeren på ”Gyldenshøj” imod alle i konvojen. Oldemor og flere andre svagelige blev indlogeret i stuehuset. Alle andre voksne, unge og børn i alt ca. 30 blev installeret i staldbygningen. Valdemar Nielsen havde sørget for masser af halm, som de kunne fordele imellem sig. Tove og lillesøster havde ikke tæpper med, så de overnattede i høet.

Oppe på Gyldenshøj så de om eftermiddagen lavtflyvende russiske fly kaste bomber ned over Nexø. De kunne høre bragene, men naturligvis ikke se Nexø. Tove husker tydeligt, hvordan flere ældre kvinder kastede sig mod jorden, hylede og vrælede og bad Vorherre frelse staklerne i Nexø.

Det første bombardement af Nexø fandt sted ca. kl. 14.30. Det første angreb kom i fire bølger med ni til 10 fly i hver bølge. Der blev kastet brandbomber. Kl. 15.30 kom dagens andet angreb i tre bølger også med ni til 10 fly i hver bølge. Det blev kun til to overnatninger på Gyldenshøj. Den 9. maj ved middagstid fik Tove og lillesøster besked på at gå hjem. Det blev en lang tur til Listed, og lillesøster havde tisset i bukserne. Oldemor ville de senere sørge for at køre hjem. Toves storebror Elmer var d. 7. maj om morgenen kørt hjemmefra, inden beskeden om evakuering var nået til Listed. Han var cyklet til Nexø, hvor han arbejdede som arbejdsmand hos Sode på Nexø Bryggeri. Det var et par tyske soldater, der reddede hans liv ved at få ham i sikkerhed i en kælderhals i Nexøs udkant. Sodes fabrik blev sønderbombet.

Bombningen af den tyske konvoj i farvandet mellem Bornholm og Christiansø

Hjemkommet d. 9. maj husker Tove, at hun stod sammen med sin far og en halvsnes andre listedboere på Skansen nedenfor bageriet og så da russiske jagerbombere bombede en konvoj af tyske flygtningeskibe.

Fra Skansen kunne de se de store skibe brække over og synke. Hendes far havde samme dag om morgenen foræret mange friskbagte brød til ganske unge tyskere, der var ankommet til Listed Havn i tre små både for at hente forsyning til konvojen.

Af ”Bornholm i krig 1940-46” fremgår:

"D. 8. maj 1945 sejlede en konvoj bestående af omtrent 30 forskellige fartøjer, herunder en litauisk hjuldamper, fra Helahalvøen med kurs mod Bornholm. Om eftermiddagen d. 9. maj sejlede konvojen ind i farvandet mellem Christiansø og Bornholm. Ved 17-tiden blev konvojen angrebet af russiske jagerbombere, som sænkede flere af bådene. Hvor mange mennesker, der mistede livet, ved man ikke. Det var den næstsidste væbnede konfrontation til søs i Anden Verdenskrig i Europa."

Fiskerne kaldt senere området for ”Bombefeltet”. Her skulle de passe på ikke at få sennepsgasbomberne i nettet. Store sennepsgasbombekasser landede senere på kysten i Listed.

Brødrene Niels Peter og Harding Nielsens beordret til konvoj-sejlads

Tre dage efter bombardementet, 12. maj 1945, bliver fiskerbrødrene Niels Peter og Harding Nielsen opsøgt i deres hjem på henholdsvis Mosedalsvej 25 og 21 af russiske soldater, der beordrede dem til straks at gøre deres båd SE 111 Dannebrog klar til at sejle tyske flygtninge fra Bornholm til Tyskland.

Der var ingen pardon. Tove husker tydeligt, hvor bekymrede deres koner var for deres videre skæbne. At det blev Niels Peter og Harding, der blev udkommanderet til opgaven skyldes sikkert, at de havde den største og mest velholdte fiskekutter i Listed.

I ”Bornholm i krig 1945-46” er bragt to fotos taget af Niels Peter Nielsen med tilhørende tekst:

"Krigsfanger transporteres til Kolberg. Der deltog ca. 80 fiskerbåde, fragtbåde og S/S Carl i disse transporter. De fik kun olien betalt. Tyske flygtninge blev sendt sydover, med tilbage havde skibene russiske tropper. På billedet ses fiskekutteren Dannebrog SE111 af Listed lastet med tyske soldater 12. maj 1945. På båden var 35 soldater, men kun redningsveste til to mand. I baggrunden anes konvojen af fiskerbåde med soldater. På hjemrejsen medbragte kutteren russiske soldater og to store kanoner. Den ene af kanonerne faldt imidlertid i søen, da det var blæst godt op."

Tove husker, at Niels Peter fortalte, at russerne var meget lettede over at slippe væk fra Tyskland og var meget taknemmelige og venligsindede. Efter en uge i uvished kunne fiskerkonerne tage imod Niels Peter og Harding, der var i god behold. Ifølge Tove var fisker- og røgeriejer Valdemar Mortensen også udkommanderet til at deltage i konvojen til Kolberg med hans fiskerbåd til SE112 ”Svanen”.

Russerne rykker ind i Listed

Under den russiske besættelse voksede bagerens kundegrundlag i Listed betydeligt.

I ”Solgården”, Hans Thygesensvej 23 (hvor lokalhistoriker Helge Østergaard i dag bor) havde russerne indrettet kommandocentral med højtstående officerer og telegrafstation.

På modsat side af vejen blev Listedhuset benyttet som kaserne. I den store sal sov soldaterne i to lag. Øverst lå soldaterne tæt pakket på bordplader understøttet af bukke og nedenunder ligeså mange på gulvet. I Haven var der opstillet store lager- og køkkentelte og en rende mellem disse med en tilhørende planke udgjorde toiletfaciliteterne. Russerne satte deres præg på byen.

Når russerne marcherede ned gennem gaden med den karakteristiske svingen med armene fra side til side, efterabede børnene dem inde på fortovet. Om aftenen optrådte russerne ude på vejen med musik, sang og kosak- og kædedans. De opførte sig rimeligt disciplineret overfor byens unge piger. En soldat, der havde forgrebet sig på en ung pige i Nordskoven, blev henrettet ved skydning bag Listedhuset. I bagerbutikken måtte mor klare sig med fingersprog og fagter. Når der skulle købes brød ind til den store russerforlægning, hjalp far til i butikken. Russerne betalte altid kontant.

Både forældre og andre voksne indprentede Tove, at russerne var farlige, og at børnene skulle holde sig på afstand af dem. Tove havde svært ved at forstå dette, da hun mange gange oplevede, at de russiske soldater kælede med hendes katte, når de lå på græsset foran bageriet og nød det friske brød.