Efter et meget positivt dialogmøde på Bornholms Tidende onsdag 13. oktober om skolevægring, sårbare børn og familier, tænker jeg mange tanker.
Jeg var da på forhånd godt klar over, at netop børne- og ungeområdet ikke fungerer godt nok, men at det var så dårligt og kritisabelt, som det fremgik af mange familiers oplevelser af mødet med systemet, det chokerede mig og gjorde mig både ked og vred.
Der er noget galt, når familierne føler sig svigtede i deres søgen efter hjælp!
Der er noget galt, når nogle politikere føler, at nu har uddelegeringen taget overhånd, så de ikke får orientering om, hvordan det står til.