Debat: Kommer landbruget på ret kurs inden 2023?

Den nyligt indgåede landbrugsaftale giver landbruget frem til 2023 til at komme på rette kurs i forhold til at nedbringe kvælstofudledningen. Lige nu ligger otte ansøgninger om miljøgodkendelser til omlægning eller udvidelse af husdyrbrug på Bornholms Regionskommunes bord, som med al sandsynlighed vil føre til øget kvælstofudledning. Når det bornholmske landbrug mon at komme på rette kurs inden 2023? Det er ikke alene naturen, biodiversiteten og folkesundheden, der er på spil, men også et fremtidssikret landbrug.

Det skorter ikke på opgaver for det danske, herunder det bornholmske, landbrug i de kommende år. Én af dem bliver at få nedbragt landbrugets udledning af ammoniak til luft- og vandmiljø. Luftbåren ammoniak er ikke alene sundhedsskadelig for mennesker; den transporteres også gennem luften til vandløb og naturområder, hvor den som uønsket kvælstofgødning skader kvælstoffølsomme og beskyttede arter og naturtyper. Dermed udgør den også en belastning for biodiversiteten. Det er derfor med god grund, at Danmark har tiltrådt en række internationale miljøforpligtelser, der blandt andet har til hensigt at nedbringe ammoniakforureningen fra landbruget.

Med landbrugsaftalen fra efteråret 2021 genbekræftede Danmark sin intention om at indfri forpligtelserne under Göteborgprotokollen og nedbringe ammoniakudledningen til luft- og vandmiljø, ligesom Danmark også gjorde det med landbrugsaftalen fra 2015.

Landbrugspakken fra 2015 havde nemlig som mål at nedbringe landbrugets årlige kvælstofudledning med 7.600 tons kvælstof inden år 2021, således at det danske landbrug her i 2021 alene ville mangle at nedbringe den årlige kvælstofudledning med yderligere 6.200 tons for leve op til sine internationale forpligtelser inden 2027. Målet skulle ifølge aftalen opnås gennem et 'paradigmeskift', som, ud over en nedbringelse af sagsbehandlingstiden i kommunerne for miljøgodkendelser til husdyrbrug, indebar en målrettet regulering og kollektive indsatser.

Desværre har indsatserne vist sig ikke at være tilstrækkelige. I hvert fald står det danske landbrug i de kommende år over for at skulle nedbringe den årlige kvælstofudledning, ikke bare med de forventede 6.200 tons, men med hele 13.100 tons, svarende til næsten en fjerdedel af den nuværende årlige udledning.

For i stedet for at nedbringe den årlige kvælstofudledning med 7.600 tons, som planlagt, så er det kun lykkedes at nedbringe den årlige udledning med mindre end en tiendedel (700 tons) af målsætningen fra 2015.

Ingen ved med sikkerhed, hvordan udviklingen har været for det bornholmske landbrug, men med en kraftigt øget svineproduktion over de senere år, er der næppe grund til at tro, at udviklingen har været mere gunstig på Bornholm.

Udviklingen skal vendes inden 2023

Meget tyder på, at partierne bag den seneste landbrugsaftale har forstået alvoren, men også at de er villige til at give landbruget en sidste chance for selv at finde frem til, hvordan kvælstofudledningen bedst nedbringes. Er den årlige kvælstofudledning ikke på vej nedad inden år 2023, må nye virkemidler tages i brug.

Om det er med udsigt til dette, er svært at sige, men lige nu kan man på Bornholms Regionskommunes hjemmeside se, at en række af Bornholms eksisterende svine- og kvæglandbrug lægger an til at omlægge og udvide deres svine- og kvægbesætninger, og det desværre med uændret eller øget, snarere end mindsket, kvælstofudledning til følge. Mere præcist er der aktuelt otte ansøgninger om miljøgodkendelser til husdyrbrug i høring. Fire af disse ligger i en foreløbig eller endelig version og forventes tilsammen at føre til en øget årlig udledning på 0,52 tons kvælstof. De øvrige fire ansøgninger er i idéfasen, hvor formålet med høringen blandt andet er at indkalde ideer fra den bornholmske offentlighed til, hvilke miljøforhold der bør undersøges nærmere.

Her vil det naturligvis være oplagt at opfordre til, at de natur- og biodiversitetsmæssige effekter af ammoniakudledningen bliver undersøgt konkret i forhold til de foreslåede projekter. Derudover, og i lyset af at 2023 er nært forestående, vil det være oplagt at bede såvel den enkelte ansøger, som det samlede bornholmske landbrug, om at anvise, hvilke samtidige tiltag man vil gennemføre for at nedbringe den absolutte kvælstofudledning og med hvilken effekt. For naturligvis skal også det bornholmske landbrug bidrage til at løse den opgave, som Danmark og det danske landbrug står overfor. Derfor vil det også være naturligt at forvente, at landbruget stiller disse krav til sig selv.

Undlader vi som bornholmsk offentlighed og landbruget selv at stille disse forventninger til landbruget, vil vi ikke alene svigte vores lokale og internationale miljøansvar og ansvaret for folkesundheden; vi vil også svigte vores ansvar over for landbruget.

Konsekvenserne kan nemlig være uheldige ikke bare for samfundet som helhed, men også for det bornholmske landbrug og de enkelte landbrugere, hvis de investeringer i nye staldanlæg, der foretages i dag, viser sig kun at være rentable på kort sigt, og jeg er sikker på, at vi alle deler ønsket om, at vi i fremtiden kan have et både økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt landbrug på lokale hænder.