Debat: Hvordan styrker vi Bornholms landbrug?

Vi forbrugere og de folkevalgte må påtage os en god del af skylden for landbrugets negative udvikling, fordi vi efterspørger lave priser fremfor bæredygtige produkter, og politikerne har været mere fokuseret på økonomisk vækst end at tage vare på naturen og Jorden.

Formand for Bornholms Landbrug og Fødevarer, Lars-Ole Hjorth-Larsen, ønsker sig i sin julehilsen til medlemmerne politikere, der værdsætter et stærkt erhvervsliv, og håber, de nødvendige klimatilpasninger vil foregå på en klog måde.

Men hvordan styrker vi landbruget? Er det klogt at støtte et landbrug, der ødelægger natur og klima mod at give os flæskesteg til latterlige 10 kroner per kilo, eller bør vi tilpasse landbruget til nye forbrugsmønstre, redde kloden og prøve at genoprette respekten for landmandserhvervet?

Naturødelæggende

Landbruget er enormt arealkrævende, og både på Bornholm og i det øvrige Danmark dækker det godt 60 procent af landarealet.

Indtil midten af 1900-tallet blev jorden drevet ekstensivt med græssende dyr, forskellige typer afgrøder og masser af artsrig natur mellem produktionsarealerne. I dag er omtrent alle de områder, det er muligt at dyrke, kommet under plov, og derudover havner gift og store mængder næringsstoffer fra landbruget udenfor jordbrugsmarkene, så mange naturområder, der formelt er beskyttet gennem lov, EU-direktiver og fredninger, er af dårlig kvalitet.

Mangel på levesteder udgør sammen med blandt andet dræning og afvanding, gift- og næringsforurening samt fraværet af store planteædere de vigtigste årsager til biodiversitetskrisen, og arter knyttet til naturskov, græsland, enge, heder og moser er specielt hårdt ramt. Nyere forskning viser, at danske vådområder, der er blevet genoprettet for næsten 20 år siden, stadig indeholder meget få arter, og forskerne forklarer det med jordens høje kvælstofindhold. Selv om vi bruger store beløb på at genoprette og pleje naturen, er det altså ikke altid det virker, fordi landbruget fortsætter med sin naturskadelige drift.

For højt næringsindhold giver de fleste hjemmehørende planter dårlige betingelser, og når der er få arter af hjemmehørende planter, begrænser det mængden af insekter, fugle og andre dyr, fordi arterne er afhængige af hinanden, og mange af dem er meget specialiserede. Næring fra landbruget, deriblandt den, der fordamper fra dyrestalde og gylletanke, påvirker dermed hele økosystemer, så vi får en fattig natur med lav biodiversitet.

Skadelig husdyrproduktion

Husdyrproduktion er specielt belastende. 80 procent af landbrugsarealet, svarende til cirka halvdelen af Danmarks areal, bruges til husdyrfoder (!), og derudover importerer dansk landbrug betydelige mængder soja fra Sydamerika, hvor produktionen bidrager til fordrivelse og drab på urfolk, småbønder og miljøforkæmpere og derudover ødelægger regnskov, savanneskov og andre vigtige økosystemer.

Der findes forskellige tal for, hvor store arealer kødproduktion kræver i forhold til produktion af plantebaserede fødevarer. Et amerikansk studie viser, at vi kan mætte op til 20 gange flere mennesker ved at dyrke planter til menneskemad fremfor at gå omvejen om husdyr. Tallet afhænger af, hvilken type husdyr der er tale om. Kvæg er mest ressourcekrævende, mens kyllingeproduktion kræver mindst.

Produktionen udgør også et dyreetisk problem. En del vil mene, det er forkert at sammenligne såkaldte produktionsdyr med kæledyr som hunde, katte og heste, men dyr lider jo ikke mindre af, at vi definerer dem som mad og ikke som levende væsner. Grise er af natur intelligente, sociale, redebyggende, renlige og legesyge – skabt for et liv under åben himmel, og vi må holde op med at tro, at haleklipning uden bedøvelse, kastrering, fikseringsbokse, spaltegulve, metalpigge og fragt af smågrise til Tyskland og Polen for opfedning og slagt, ikke indebærer store lidelser.

Plantekost og økologi

Blandt forbrugerne er der nu stadig flere, der opdager, at det er muligt at have et fuldværdigt kosthold uden eller med mindre kød, og især mange unge vælger plantebaseret kost.

For kort tid siden kunne den trestjerners Michelin-restaurant Geranium melde, at deres menu for fremtiden vil være kødfri, og også andre toprestauranter satser stærkt på vegetariske retter.

Nu spiser de fleste danskere selvfølgeligt ikke på Geranium. Men vi skal ikke undervurdere den påvirkningskraft, disse restauranter har. De er trendsættere og vil bestemt bidrage til, at danskere for fremtiden spiser mindre kød.

Sverige er allerede langt fremme på plantekost. Mindst 10 procent af svenskerne er vegetarer og veganere, og derudover er der mange, som bevidst fravælger kød enkelte dage og drikker plantebaseret mælk i stedet for komælk. Der er forskellige grunde til, at folk bliver vegetarer, men langt de fleste begrunder det med hensynet til natur, klima og dyrevelfærd.

Efterspørgslen efter økologiske fødevarer er også stigende. Bornholms kommunalbestyrelse gentog i juni 2021 målet, der blev vedtaget under Winni Grosbøll, om at andelen økologisk landbrug inden 2025 skal op på en femtedel af produktionen, og kun Dansk Folkeparti stemte imod.

Andelen økologi på Bornholm er på godt seks procent, men vi ligger stadig langt under landsgennemsnittet på 11,6 procent. De flinkeste danske kommuner har en økologiandel på 17-18 procent.

Lære af andre

Der er altså store samfundsmæssige omkostninger forbundet med kødproduktion. Svineproduktion har længe været den mest rentable driftsform for landmanden, men kan det fortsætte?

I Holland, som har næsten lige så lidt natur som Danmark, har regeringen nu afsat 25 milliarder euro gennem en trettenårsperiode for at kompensere landmænd, der er villige til at reducere antallet husdyr, gå over til en mere ekstensiv produktion eller stoppe erhvervet helt. Det er foreløbigt en frivillig ordning, men der kan vistnok blive tale om et påbud.

Jaring Brunia, en ung landmand fra Friesland, siger til avisen The Guardian, at udviklingen er gået i en retning, som mange landmænd ikke ønsker, men de er fanget i et system med en masser af dyr, store lån og afdrag, der skal betales.

Bornholmske landmænd har sandsynligvis lignende erfaringer. Men også vi forbrugere og de folkevalgte må påtage os en god del af skylden for landbrugets negative udvikling, fordi vi efterspørger lave priser fremfor bæredygtige produkter, og politikerne har været mere fokuseret på økonomisk vækst, end at tage vare på naturen og Jorden.

Alternativet værre

For landbruget vil en omfattende omlægning af driften sandsynligvis opleves som dramatisk, men alternativet kan vise sig langt værre.

Kodak er et eksempel på en virksomhed, der ikke var i stand til at tilpasse sig en ny virkelighed. Selskabet var frem til 1996 verdensledende indenfor film og foto, med en global markedsandel på cirka 65 procent. I slutningen af 1990’erne fik selskabet det svært økonomisk, og i 2012 endte det med konkurs.

Det har været forsket en del i årsagerne til kollapset, og en central og sandsynlig forklaring er, at ledelsen fejlede og ikke var i stand til at tage de rigtige, langsigtede beslutninger, der indebar kortsigtet smerte. Selskabet havde allerede i 1975 udviklet et digitalt håndholdt kamera og var godt klar over, at der ville komme en overgang til digitale produkter. Den store medgang havde imidlertid bidraget til et klima præget af selvtilfredshed og manglende kritisk tænkning, og man var ude af stand til at se, at det krævede meget hurtige tilpasninger til markedet, hvis successen skulle vare ved.

Omlægning haster

Det virker som om Landbrug og Fødevarer har en god situationsforståelse, men alligevel fortsætter mange medlemmer med at producere det, der betaler sig bedst på kort sigt i stedet for det, der er fornuftigt og bæredygtigt på længere sigt. Omstillingen går for langsomt, og hvis landbruget skal undgå Kodaks skæbne, og vi skal klare at redde naturen, klimaet og vores fælles livsgrundlag, skal farten op.

Kloge politikere indser, at vi ikke hjælper landbruget ved at tillade højere udslip af næringsstoffer eller endnu flere husdyr. I stedet vil de opmuntre landmændene til at reducere husdyrproduktionen, øge produktionen af plantebaserede og økologiske fødevarer samt benytte sig af incitamenter, der giver muligheder for at tilbageføre landbrugsjord til natur eller gøre produktionen mere ekstensiv.

Et rigtig godt og bæredygtigt nyt år til landmændene og alle andre!