Debat: Er en tunnel mellem Bornholm og Sverige realistisk?

Debat: Er en tunnel mellem Bornholm og Sverige realistisk?
"Uanset om man vil have en tunnel, og de lange udsigter, så kan der være fornuft i at det undersøges, så det klarlægges, om det er realistisk, for så kan der fås en debat på et faktuelt grundlag. Og så kan debatten tages, om det ønskes. Her er det i så fald staten, som bør tilvejebringe de midler, der skal bruges til en sådan forundersøgelse", skriver Claus Larsen-Jensen (S). Arkivfoto: B. Hvassum
SYNSPUNKT | BORNHOLM | ABONNENT | 4. OKT 2021 • 19:52
Af:
Claus Larsen-Jensen
 tidligere MF
MEP
kandidat til kommunalvalget (S)
SYNSPUNKT | BORNHOLM | ABONNENT
4. OKT 2021 • 19:52

Selvom en tunnel ikke er en kommunal beslutning, er debatten væsentlig at tage.


Forslaget om en tunnel mellem Bornholm og Sverige har rumlet i en del år. Det er også tydeligt, at bornholmerne er delte i spørgsmålet. Spørgsmålet dukker også op her til kommunalvalget, men det er ikke en kommunal opgave, og tidsperspektivet er i bedste fald meget langt. Men strategisk og udviklingsmæssigt for Bornholm, må det da drøftes.

Lad spørgsmålet om der ønskes en tunnel ligge et øjeblik. Jeg skal ikke her gentage argumenterne for og imod.

Er det muligt teknisk med en sådan forbindelse? Ja. Det er det. Med de erfaringer, der er i Danmark og andre steder i verden, så er det muligt.

Ligger det lige for, at der på Christiansborg besluttes byggeri af en tunnel mellem Bornholm og Sverige?

Nej. Det er ikke en del af den store nationale infrastrukturplan, der er vedtaget for Danmark, som rækker mange år frem. Og andre tunnelprojekter ligger før, at nogen evt. vil tænke på tunnel til Bornholm. Femernbælt forbindelsen til Tyskland er ved at blive bygget. En ekstra Limfjordsforbindelse er planlagt. Jeg forventer også, at Kattegatforbindelsen mellem Sjælland i forlængelse af Holbæk motorvejen over Samsø til Jylland bygges. Trafikken på Vest og Syd motorvejen på Sjælland, Storebæltsbroen, over Fyn og syd og nordpå i Østjylland er sandet til. Derfor giver det mening, at ”splitte” trafikken i to med Kattegatforbindelsen. Der presses på for en Helsingør – Helsingborg forbindelse. En havnetunnel i København i forbindelse med etablering af den nye kunstige ø Lynetteholm forventes. Først herefter vil der kunne overvejes noget med fast forbindelse til Bornholm. Så vi er nogle årtier fremme.

Kan det betale sig? Økonomi spiller en central rolle for en sådan beslutning. Da man byggede Storebæltsforbindelsen, var det blandt andet, fordi forskellen mellem at betale for færgedriften i forhold til en fast forbindelse var, så det var fornuftigt at bygge forbindelsen. For Øresundsforbindelsen var målet også en integreret Øresundsregion, som også omfatter Bornholm, afgørende. Og det har jo også gjort det lettere og hurtigere at komme frem og tilbage. Jeg ser problemerne under coronatiden, som en parentes, og ser frem til en transitaftale mellem Danmark og Sverige. Der hældes jo årligt mange skattekroner i Bornholmslinjen. Og tænk så over, at byggeri af en fast forbindelse skal betales af over måske 50-60 år. Bemærk i øvrigt, at i forbindelse med Femernbælt forbindelsen er der etableret en permanent tunnelelement fabrik på Lolland, som også kan levere til de kommende tunnelbyggerier, fremfor at der som ved Storebælts og Øresundsbyggerierne etableredes midlertidige fabrikker. Det vil billiggøre nye tunneler.

Uanset om man vil have en tunnel, og de lange udsigter, så kan der være fornuft i at det undersøges, så det klarlægges, om det er realistisk, for så kan der fås en debat på et faktuelt grundlag. Og så kan debatten tages, om det ønskes. Her er det i så fald staten, som bør tilvejebringe de midler, der skal bruges til en sådan forundersøgelse. I øvrigt, at der så mange ønsker til store infrastrukturprojekter i Danmark, at det kun er de projekter, som man lokalt og regionalt arbejder for, der har en chance for at komme på prioriteringslisten på Christiansborg.