Borgerne: Nej til nedlægning af filialer

Skribenterne forholder sig til høringssvarene om bibliotekerne.

Så sluttede fristen for at sende høringssvar ind til kommunens forslag til fremtidens biblioteksstruktur. Man kan læse med på kommunens hjemmeside. – og det er spændende læsning!

I alt ligger der 43 svar på kommunens hjemmeside, men det skal dog lige nævnes, at flere svar repræsenterer en række personer og organisationer. Det drejer sig blandt andet om Ældrerådet, et politisk parti (Enhedslisten), et fælles svar fra borgerforeningerne i de syv berørte biblioteksbyer og endelig et svar fra Bornholms Borgerforeningers Samvirke (BBS), som taler på vegne af 28 foreninger. Så i alt er der altså svar afgivet på vegne af ganske mange borgere på Bornholm.

Efter en gennemlæsning af de 43 indkomne svar tegner der sig et par klare tendenser.

Nærhed vægtes i stedet for nedlægning af lokale filialer.

Nedskæringer i alle forslag

De fire scenarier, der blev lanceret i kommunens høringsmateriale, lægger alle – godt nok i varierende omfang – op til at skære i kommunens lokale tilbud.

Lad det være sagt med det samme: Det er meget få af svarene (mindre end en håndfuld), der bakker op om kommunens idé om at reducere i lokale tilbud. Langt de fleste (mere end 90%) vægter princippet om nærhed, og heraf er der mange (blandt andet de to svar der repræsenterer en række borgerforeninger), der helt principielt går imod ideen om at centralisere og reducere i de lokale tilbud.

I materialet nævnes mange forhold, som vil lide under en centralisering af bibliotekssystemet - for eksempel mindre adgang for borgere der ikke er mobile, mindre fokus på børn og børnefamilier, mindre social sammenhængskraft og større risiko for isolation og ensomhed. Flere af svarene lægger også vægt på, at en centralisering vil medføre, at de lokale steder mister tiltrækningen i forhold til potentielle ny-tilflyttere.

Her er et par citater fra det righoldige materiale:

”Er det et politisk ønske at styrke Rønne frem for ”kystbyerne”? Og hvilke konsekvenser vil det eksempelvis have for tilflyttere, der skal vælge mellem Rønne og ”Udkants-Bornholm?”

”Især mindre mobile grupper (som for eksempel ældre) vil blive påvirket, og man kan frygte, at dette især vil medføre stigende ensomhed og desuden generelt gå ud over den psykiske og fysiske sundhed blandt i forvejen udsatte grupper”

”Vi appellerer til de bornholmske politikere om at stå for udvikling af lokalsamfundene i stedet for afvikling”

Konklusionen er dermed klar (hvis man altså vil følge borgernes ønsker og tilbagemeldinger) – lokale lukninger duer ikke og skal tages af bordet!

Hvad med den ønskede besparelse?

Politikernes reaktion vil formentlig være, at vi jo som ansvarlige politikere skal leve op til budgettet, og at vi derfor også må spare på biblioteksområdet. Også her er der masser at hente i materialet.

En række svar giver forslag til, hvordan man kan hente besparelsen på anden vis end ved at lukke filialer. Man kan for eksempel lukke abonnementer på magasiner, aviser og filmstriben, mindske tilstedeværelsestid af bibliotekarer med mere. Endvidere er der flere forslag (blandt andet fra BBS), der tilbyder, at de gerne vil bidrage til at finde den vedtagne besparelse uden af lukke filialer.

Så argumentet med at lukke filialer, fordi der skal spares penge, bliver der sat et meget stort spørgsmål ved i materialet.

Desuden er det et gennemgående forhold, at der i høringssvarene overvejende set er accept af, at der skal spares, også på bibliotekerne. Der sættes derfor ikke spørgsmålstegn ved politikernes økonomiske prioriteringer, men der sættes spørgsmålstegn ved selve strategien for bibliotekerne på Bornholm, som vil føre til en centralisering og som anses for at være ude af trit med de behov, der er på Bornholm.

Processen med den såkaldte borgerinddragelse

Selvom høringsmaterialet ikke direkte lagde op til, at borgerne også skulle forholde sig til den proces, der har fundet sted inden formuleringen af de fire forslag, så er det alligevel omkring en tredjedel af svarene, der tager dette op som et stort problem.

Det finder vi tankevækkende.

Mange er kritiske over for de afholdte borgermøder, og det ligger i svarene, at det mere har handlet om, at kommunen har kunnet sætte et kryds ved, at den opgave nu er udført. Flere refererer også til de mange artikler blandt andet i Bornholms Tidende, hvor fagfolk har sat spørgsmålstegn ved kvaliteten af spørgeskemaundersøgelser, workshops med mere. Et par citater:

”Strategien har ikke fodfæste blandt brugerne”

”Allerhelst så jeg mere borgerinddragelse og ikke et ’fait accompli’ som i nuværende situation. Det er en ommer”

”Hele processen om en ny filialstruktur har været meget utilfredsstillende ….. Vi vil derfor opfordre til, at man starter på en frisk, hvor alle forhold belyses grundigt, og at dette sker i samarbejde med relevante parter”

”Jeg er bange for at hele processen må gøres om, eller - endnu bedre - helt sløjfes”

”Så at politikerne nu kan komme med forslag om lukninger viser blot, at den såkaldte borgerinddragelse var et blålys. Hvad borgerne mener, har tilsyneladende ingen indflydelse på de politiske afgørelser”

”Vi finder det bekymrende, at kommunen ikke har villet og/eller evnet at inddrage borgerne reelt i processen om bibliotekernes fremtid”

”Borgerinddragelsen har nærmest været en uværdig pseudoforestilling, en hån mod borgerne”

”Vi finder at den gennemførte borgerinddragelsesproces er tilrettelagt og gennemført på en utilstrækkelig utilfredsstillende vis. Vi mener derfor ikke, at resultaterne herfra kan lede til nogen som helst konklusioner om borgernes perspektiver og synspunkter.

”Det er med andre ord svært at se, hvordan man på baggrund af disse såkaldte borgerinddragende initiativer fra kommunens side kan ende med at stille fire forskellige forslag, som alle lægger op til at lukke filialer og til mindre nærhed. Det virker snarere som om, at disse forslag stilles på trods af de tilkendegivne ønsker fra borgerside”

Konklusionen er, som mange af svarene også direkte fremhæver, at kommunen må genstarte processen – som mange skriver, så er det ”en ommer”, hvis den nye strategi skal have fodfæste hos borgerne. Og dermed have en effekt. På baggrund af høringssvarene kan det tyde på, at kommunen er ved at score et gevaldigt selvmål inden for borgerinddragelse, på trods af at dette princip vægtes højt inden for kommunens egne værdier. Og det kan både gå ud over tilliden og borgernes lyst til at indgå i fremtidige processer, der sættes i gang fra kommunalt hold”

Næste skridt

Svarene rummer mange forslag til, hvordan processen kan komme videre, så vi ender med et resultat, der har ejerskab og genklang hos de lokale samfund og blandt borgerne.

Blandt andet er der flere der peger på, at selve visionen om et ”tidssvarende og moderne” biblioteksvæsen” er uklar og mangler retning og substans. Flere – blandt andet svarene fra de syv biblioteksbyer og fra BBS – tilbyder at bruge tid og kompetencer på at være med til at udvikle visionen i samarbejde med kommunen.

Høringsprocessen bør gå helt om, da grundlaget har været for dårligt.

Det bornholmske forslag synes tilvejebragt uden en analyse af, hvilke opgaver biblioteksvæsenet skal løse i dagens og fremtidens Danmark.

Bornholms kulturkonsulent bør inddrages som proceskonsulent for det nye samarbejde mellem bibliotekerne og borgerforeningerne.

Flere forslag peger på konstruktiv vis på, hvordan kommunen kan komme videre i denne sag uden at tabe borgerne. Et permanent brugerråd inden for biblioteksområdet, involvering af kommunens kulturkonsulent i at støtte biblioteksområdet i at etablere et frugtbart samarbejde med borgerforeningerne og et kompetenceløft til både ansatte og politikere inden for borgerinddragelse er blot nogle af forslagene. Fælles for dem alle er, at processen skal gå om, hvis resultatet skal finde fodfæste i lokalsamfundene.

Det er forståeligt, at reel borgerinddragelse kan forekomme både besværlig og tidskrævende for kommunen, men vi håber, at man vil tage høringssvarene her alvorligt i de kommende drøftelser. Ikke mindst hvis man vil leve op til kommunens erklærede værdi om borgerinddragelse. Hidtil har processen om de fremtidige biblioteker haft karakter af skindemokrati og pseudoinddragelse, og denne høringsfase er en vigtig mulighed for at rette op på det!