Beskidte våben i museumsflytningen

Debatten har kogt omkring udflytningen af Bornholms Museum.

Der har været umanerlig gang i debatten om Bornholms nye kunstmuseum, lysmuseum og kulturhistoriske museum på det seneste.

Er det i orden at lukke kunstmuseet i to år, fordi man bygger ved siden af? Dør Rønne af at miste sit kulturhistoriske museum? Ødelægger man naturen og det nuværende kunstmuseums ikoniske bygning ved at rive tårnet ned og bygge ved siden af?

Spørgsmålene sætter sindene i kog og betyder meget for mange af os. Men det er på ingen måde en ny debat. Museumslukningen i hele to år er nok ny. Men ingen havde forventet, at man både kunne blæse og have mel i munden. Resten af debatten har fundet sted en gang tidligere. Det skete, før museumsforeningen besluttede sig for projektet, og kommunalbestyrelsen godkendte projektet og den fondsstøtte, der var sikret til projektet.

Men nu syder debatten altså igen, og det skyldes en ganske speciel person. Tidligere amtsborgmester Knud Andersen benytter sin grundlovssikrede demokratiske ret til at kæmpe videre imod det projekt, som, han synes, er ødelæggende for Bornholm.

Alle har retten til at ytre sig – især når de synes, noget ødelægger Bornholm. Det gælder også, når både museumsforening, kommunalbestyrelse og fonde for længst har besluttet sig. Knud Andersen har ikke givet op, og det skal han naturligvis ikke.

Men han er gået over en moralsk streg. Han har sammen med en forening til kamp mod udflytningen henvendt sig til de fonde, der reelt betaler projektet og derfor bestemmer over Bornholms museumstilbud. Knud Andersens håb er at få dem til at ændre projektet i 11. time.

Selvom Knud Andersen demokratisk set har ret til at henvende sig til hvem, han vil, så tendere det brug af beskidte våben at forsøge at bremse pengestrømmen til projektet i sidste øjeblik, når alt er besluttet.

Knud Andersen er en kapacitet på Bornholm, og når han som tidligere amtsborgmester henvender sig til fondene, gør han det med en langt større tyngde end de fleste andre af os.

Det gav mening, da beslutningen var i høring og både forening, politikere og bornholmske vælgere skulle beslutte sig. Men nu, hvor projektet er besluttet, og situationen ikke har ændret sig, er det upassende at bruge sin tyngde til at forsøge at stoppe det demokratisk besluttede projekt på den måde.