Alle har retten til at ytre sig – især når de synes, noget ødelægger Bornholm. Det gælder også, når både museumsforening, kommunalbestyrelse og fonde for længst har besluttet sig. Knud Andersen har ikke givet op, og det skal han naturligvis ikke.
Men han er gået over en moralsk streg. Han har sammen med en forening til kamp mod udflytningen henvendt sig til de fonde, der reelt betaler projektet og derfor bestemmer over Bornholms museumstilbud. Knud Andersens håb er at få dem til at ændre projektet i 11. time.
Selvom Knud Andersen demokratisk set har ret til at henvende sig til hvem, han vil, så tendere det brug af beskidte våben at forsøge at bremse pengestrømmen til projektet i sidste øjeblik, når alt er besluttet.
Knud Andersen er en kapacitet på Bornholm, og når han som tidligere amtsborgmester henvender sig til fondene, gør han det med en langt større tyngde end de fleste andre af os.
Det gav mening, da beslutningen var i høring og både forening, politikere og bornholmske vælgere skulle beslutte sig. Men nu, hvor projektet er besluttet, og situationen ikke har ændret sig, er det upassende at bruge sin tyngde til at forsøge at stoppe det demokratisk besluttede projekt på den måde.