Vinepiver å knadderhâzer

SPROGET

På Bâgsian fortsætter vi med at se nærmere på bornholmske personbetegnelser. I dag handler det om, hvordan vi kan lave nye betegnelser med mere eller mindre beskrivende efterled eller såkaldte afledninger.

Et produktivt efterled er ordet -piva, som for eksempel indgår i ordene hyjnslepiva, klyjnkjepiva og grynklepiva, der alle betegner en klynkende person, mens en vinepiva betegner en skrighals og en slikkpiva er en slikmund.

Et andet relativt produktivt efterled er ordet stommene, der egentlig betyder ramme, stativ eller skelet. Det bruges i nedsættende betegnelser for såvel mænd som kvinder, for eksempel karastommene og piblastommene. En løgner kan kaldes for et loinstommene (man kan for eksempel være ed varre loinstommene). Ifølge Urne, der i 1700-tallet var amtmand på Bornholm og indsamlede bornholmske ord, er et bællastommene en gammel kælling, der har fået mange børn (= en bællaso).

Karakteriserende sammensætninger kan også dannes med efterledet -hâz. Man har for eksempel det alment nedsættende möjhâz, mens en larmende mand kan kaldes for ejn ballerhâz eller ejn rammelhâz, en kluddermikkel for ejn fjønthâz og et brokkehoved for ejn kræggelhâz.

Drejer det sig om kvinder, har efterleddet formen -hâza. Fx er en knadderhâza en kvinde, der snakker meget eller sladrer, mens man kan kalde en kvinde, der træder en over fødderne, for en plâzhâza.

Personbeskrivende navneord kan også dannes ved at sætte bestemte (aflednings)endelser på udsagnsord. Drejer det sig om mænd, kan man bruge endelserne -ara, -es og -ijn. For eksempel er ejn gâlara en skrighals, ejn kutemâgara eller kutes en der kludrer i det, ejn saggara eller sagges, en der er langsom, ejn ballrijn eller horraballrijn en dreng, der ingen nytte gør.

Drejer det sig om kvinder, er den almindeligste måde at lave afledninger på simpelthen at bruge endelsen -a. En galpa er en der galpar opp, en sagga er en langsom kvinde, en slæwsa er en slæbende kvinde, mens en sjawsa er en vrøvlende kvinde.