Hvad vi kalder hinanden på bornholmsk

Hvad vi kalder hinanden på bornholmsk
Illustration: Christina Skovmose/Dorrit Bjerregaard
| ABONNENT | 11. MAJ 2021 • 20:02
Af:
Alex Speed Kjeldsen
| ABONNENT
11. MAJ 2021 • 20:02

SPROGET

På bornholmsk bruger vi helt andre personbetegnelser end i rigsdansk, og interessant nok er mange af dem yderst hyppige og levende i sproget. Nogle er neutrale og generiske, mens andre for eksempel bruges om personer i en bestemt alder. Atter andre kan for eksempel have nedsættende karakter. I første omgang skal et udvalg af de mere neutrale nævnes:

• bæll el. bælli m. (flt. bælla) barn (samme ord som da. bælg, måske sigtende på topmaven hos små børn, jf. eng. belly). Formen bælli er den almindeligste, bæll har været særlig udbredt på Nordlandet. Ordet bæll kunne også specifikt betegne en pige, idet man kunne spørge: ble’d ejn horra æjlle ejn bæll?

• bællsijn m. kælende betegnelse for lille barn

• pibel f. (flt. pibla) pige (af pige + bæll) – jf. også piblabælli pigebarn. Ordet paia, der svarer til dansk pige, betegner til gengæld en tjenestepige, der også kunne kaldes en grøbba

• grebba f. (flt. grebber) pige

• skjælta/piblaskjælta f. (flt. -skjælter) pige på 5–10 år (eller oftere 8–10 år)

• hallstabba f. pige på ca. 14 år

• stabba/piblastabba f. (flt. -stabber) pige på ca. 18 år

• kwijnnfolk n. (flt. kwijnnfolk) kvinde (ikke nedsættende). Også det usammensatte folk kunne tidligere betegne en kvinde

• konna (best. form konn, flt. konner) kone

• horra m. (flt. horra) dreng (samme ord som dansk hyrde, der har været en almindelig beskæftigelse for drenge i ældre tid) – jf. også horrabælli drengebarn. Ordet dræjnn, der svarer til dansk dreng, betegner en (gårds)karl

• poik m. (flt. poika) dreng i det svenskpåvirkede sprog i Allinge-Sandvig

• syrk/horrasyrk m. (flt. -syrka) dreng på 5–10 år (eller oftere 8–10 år)

• hallstøddijn m. (flt. -støddijna) dreng på ca. 14 år

• støddijn/horrastøddijn m. dreng på ca. 18 år

• kar m. (flt. kara) mand (den mest neutrale betegnelse for mand)

• majn m. (flt. majna) mand (oftest den, man er gift med, ordet vinder i dag frem på bekostning af kar)

• majnfolk n. (flt. majnfolk) mand (overfor kwijnnfolk: majnfolk å kwijnnfolk)