– Succeshistorien for mig er, at vi får fundet familie og venner til dem, der allerede bor her i forvejen – så det traume og det chok, de har været udsat for, måske ikke er så voldsomt – at de kan slappe mere af, fordi der er noget velkendt, når de kommer frem. Det giver en god start.
– Jeg har også prøvet at engagere en lille gruppe, der kan tage imod, når vi kommer ind fra Sassnitz. Det kan være, de står med flag eller en varm suppe eller kaffe, siger Signe Nielsen
Men der er ingen garanti for, at turen til Ukraines grænser går som planlagt. Derfor kræver det også megen forberedelse inden afgang torsdag.
– Et flop er, at vi ikke får nogen med, vi bliver udsat for overfald, eller at vi ikke når færgen. Der er mange ting, der kan gå galt, når situationen er som den er.
– Det, vi forbereder os på, er, at medicinen når ind til Ukraine, at vi får fat i den rigtige kontaktperson, og at medicinen når frem til de rigtige mennesker. Vi er også opmærksomme på ikke at stå i vejen for andre organisationer, der vil det samme som os. Der må ikke opstå en flaskehals af os, der vil hjælpe. Men vi håber, med måden vi gør det på med en mere målrettet indsats, at vi kan køre til bestemte adresser og hente bestemte personer, siger Signe Nielsen.