Torsdag kører de østpå for at hjælpe Ukraine: Det er min forbandede pligt

De har samlet en lille konvoj af biler, de sørger for tag over hovedet til de flygtende ukrainere, og de har arrangeret en velkomstkomité, når konvojen vender hjem med færgen søndag. Det meste er planlagt, inden de torsdag drager mod Ukraines grænser for at yde bistand til de flygtende fra krigen og de tilbageværende i krigen.

Vinterferien bruges af flere til at slappe af, nogle tager på skiferie, andre jagter solen sydpå, måske er der gøremål i hjemmet, der skal ordnes ferien igennem.
For Signe Nielsen fra Gudhjem byder vinterferien på en helt anden type af gøremål langt væk fra hjemmet. På torsdag kører hun med en bornholmsk konvoj mod Ukraines grænse.

Med derned har de en masse medicin, der skal afleveres til et bosted for personer med handicap indenfor Ukraines grænse. Det vil sige, at den bornholmske gruppe afleverer medicinen til en kontaktperson udenfor grænsen, der fragter det ind i Ukraine og til bostedet. Ifølge Signe Nielsen mangler pågældende bosted virkelig hjælp lige nu. Med hjem til Bornholm vil man have bilerne fyldt med ukrainske flygtninge. Der er plads til omkring 14 mennesker.

Signe Nielsen har oprettet en gruppe på Facebook 'Hjælp ukrainske flygtninge til Bornholm', hvor hun organiserer hjælp til Ukraine sammen med facebookgruppens 219 medlemmer (tirsdag eftermiddag) – heriblandt planlægger gruppen torsdagens bornholmske konvoj mod Ukraines grænser.

– Tanken bag hjælpen er, at det er svært at sidde på sine hænder, når man er her på Bornholm. Jeg føler et behov for at gøre noget aktivt. Det var faktisk min veninde, der sagde, at vi burde gøre noget, fortæller Signe Nielsen.

– Jeg har vinterferie, og jeg fik dårlig smag i munden over, at jeg skulle til København og holde fødselsdag for en veninde. Hvorfor skulle jeg det, når jeg havde mulighed for hjælpe til? Selvfølgelig skal jeg hjælpe. Det er min forbandede pligt at gøre et eller andet, siger Signe Nielsen.

Nødhjælp i blodet

For Signe Nielsen kommer det ikke helt unaturligt at yde velgørenhed og nødhjælp. Hun har siden barnsben været en del af gruppen AMIS, der også er kendt som Det Europæiske Hus. AMIS har igennem mange år ydet bistand i flere østeuropæiske lande. Med AMIS i ryggen har Signe Nielsen god støtte til både kontakter i og omkring Ukraine plus en masse kendskab til, hvordan man bedst yder bistand i tilspidsede situationer.

Konvojen derned består lige nu af Signe Nielsen, hendes far, Jens Kragh Nielsen og Line Marie Obbekjær, som de regner med tilslutter sig konvojen på torsdag. Derudover vil ukrainske Olena Løsholt måske slutte sig til også, hvor hun kan agere tolk og hjælpe til. Inden de kører af sted for at hente medicin i København, for derefter at tage færgen fra Gedser, er der flere ting, der skal på plads.

Signe Nielsen forventer dog ikke, at de tropper op ved grænsen og samler tilfældige ukrainere op og ind i bilen med til Bornholm. Det er heller ikke planen. Først og fremmest skal der laves skilte på ukrainsk, der forklarer, hvem Signe Nielsen og hendes konvoj er, og hvor de skal hen. De skal også have videoer af Olena Løsholt, der kan gøre de flygtende mennesker trygge ved at sætte sig ind i fremmede menneskers biler. Generelt håber Signe Nielsen på at hun sammen med Olena Løsholt, kan få bornholmske ukrainere til at hjælpe i den kommende nødhjælps-operation. 

– Hvis vi har engageret det ukrainske netværk på Bornholm i forvejen, og inden vi tager derned, så vil dem, der kommer med tilbage, også have et netværk, når de kommer frem, og så er det ikke så skræmmende og nyt det hele, siger Signe Nielsen.

I forgrunden er det Signe Nielsen, der flankeres af Line Marie Obbekjær ved Signes venstre skulder, og Signes far, Jens Kragh Nielsen i baggrunden. De tre kører i deres biler mod Ukraines grænser, hvor de først gør stop i København for at hente medicinen, de skal have med. Olena Løsholt til venstre på billedet er ukrainsk født, og hun organiserer øens ukrainske netværk, der skal hjælpe de ankomne flygtninge. Hun skal måske også med i konvojen til Ukraine. Privat foto

Bornholmsk tilknytning

Som udgangspunkt bliver det ikke tilfældige, flygtende ukrainere, som Signe Nielsen og resten af konvojen vil samle op. Det er planen, at de igennem AMIS-netværket og ukrainere på Bornholm vil samle ukrainere op, der har tilknytning til Bornholm. Det kan være familie eller bekendte til allerede herboende ukrainere på Bornholm. Hvis ovenstående lykkedes, er missionen en succes.

– Succeshistorien for mig er, at vi får fundet familie og venner til dem, der allerede bor her i forvejen – så det traume og det chok, de har været udsat for, måske ikke er så voldsomt – at de kan slappe mere af, fordi der er noget velkendt, når de kommer frem. Det giver en god start.

– Jeg har også prøvet at engagere en lille gruppe, der kan tage imod, når vi kommer ind fra Sassnitz. Det kan være, de står med flag eller en varm suppe eller kaffe, siger Signe Nielsen

Men der er ingen garanti for, at turen til Ukraines grænser går som planlagt. Derfor kræver det også megen forberedelse inden afgang torsdag.

– Et flop er, at vi ikke får nogen med, vi bliver udsat for overfald, eller at vi ikke når færgen. Der er mange ting, der kan gå galt, når situationen er som den er.

– Det, vi forbereder os på, er, at medicinen når ind til Ukraine, at vi får fat i den rigtige kontaktperson, og at medicinen når frem til de rigtige mennesker. Vi er også opmærksomme på ikke at stå i vejen for andre organisationer, der vil det samme som os. Der må ikke opstå en flaskehals af os, der vil hjælpe. Men vi håber, med måden vi gør det på med en mere målrettet indsats, at vi kan køre til bestemte adresser og hente bestemte personer, siger Signe Nielsen.

Et hjem på Bornholm

Næste led i planen er at indlogere de hjembragte ukrainere i bornholmske hjem. På facebookgruppen har de allerede nu fået tilkendegivelser fra mange bornholmske familier og hjem, at de har plads til ukrainske flygtninge.

Indtil videre fortæller Signe Nielsen, at de har talt 30 sengepladser op, hvor de kan indlogere flygtende ukrainere indtil videre.

Ifølge ngo'en Refugees Welcome kan ukrainere bliver her i op til tre måneder som turister og må gerne bo privat. Efter de første tre måneder er de nødt til at søge om asyl, hvis ikke der er vedtaget særlige regler i krisetiden.

– Jeg har selv haft følelser i klemme, da krigen brød ud, fordi jeg kender nogle ukrainere. Jeg har skrevet til vedkommende, at skulle familien komme herop, så ville jeg gerne lægge hus til dem. Indtil videre har vi taget små skridt, og nu tager vi det store skridt med denne tur derned, siger Signe Nielsen.