Campus Bornholms tidligere levnedsmiddelskole på Sandemandsvej i Rønne er blevet solgt til Christina og Thomas Juhl Sørensen, som har Bornpark Minigolf i Østerlars. Det fortæller Rønne Ejendomshandel/Bornholms Erhvervsmægler i en pressemeddelelse.
På Facebook fortæller Juhls Minigolf, at de vil lave indendørs minigolf i ejendommen. Der bliver tale om et anlæg i beton og eternit plus en masse blomster, vandløb og vandfald.