Tidligere kommandanter: Et nyt Bornholms Værn er en god idé

Henrik Frost Rasmussen og Holger Fuglsang-Damgaard ser gerne flere soldater på Bornholm med den opgave at forsvare øen.

– Det var mig, der nedlagde Bornholms Værn, siger Henrik Frost Rasmussen med et smil.

Eller rettere, det var Henrik Frost Rasmussen, der var kommandant på Almegårds Kaserne, da Bornholms Værn som en følge af et forsvarsforlig i Folketinget blev nedlagt i 2000, og han stod derfor med opgaven at nedlægge værnet og etablere det, som dengang hed Lokalforsvarsregion Bornholms Værn.

Det var i forbindelse med den beslutning, i april 1999, at tusindvis af bornholmere slog ring om Almegårds Kaserne. Lige lidt hjalp det. Antallet af militære og civilt ansatte på kasernen blev i et snuptag reduceret med cirka 400 personer – heraf 240 værnepligtige. I de næste 10 år var der ingen værnepligtige på kasernen.

Den militære tilstedeværelse på Bornholm er blevet opretholdt ved, at en opklaringsbataljon (som hører under regimentet i Slagelse) fortsat har til huse på Almegårds Kaserne. Det er enheder, som ganske vist bor og træner på kasernen, men hvis opgaver ligger som udsendte soldater langt væk fra Danmark.

Ved seneste forsvarsforlig blev det vedtaget, at denne bataljon skal udvides med en tredje eskadron, hvilket endnu ikke er sket.

Flere soldater

Nu taler både politikere og tidligere militærfolk for, at der på grund af krigen i Ukraine og en øget spænding i østersøområdet er brug for flere soldater på Bornholm, og at Bornholms Værn skal genetableres, sådan at Bornholm igen får soldater med den opgave at forsvare øen.

Henrik Frost Rasmussen og en anden tidligere kommandant på Bornholm, Holger Fuglsang-Damgaard,synes, at ideen er god.

Henrik Frost Rasmussen var kommandant på Bornholm i årene 2000-2006. Han var Bornholms (foreløbig) sidste kommandant med titel af oberst (kommandanten havde været oberst siden 1842). Efterfølgerne har haft den lidt lavere rang af oberstløjtnant. Arkivfoto: Allan Rieck

– Hvis man vil have flere landsoldater på Bornholm, er det en særdeles fornuftig idé. Specielt hvis de er værnepligtige, får de et tilhørsforhold hertil. Forøger man ikke landstyrken, vil det være hip som hap, siger Henrik Frost Rasmussen.

Vil det være fornuftigt at få nogle flere soldater til Bornholm?

– Ja, det synes jeg. Jeg enig i, at der ikke er nogen trussel om en egentlig krig herovre. Men vi ser, at der i højere grad laves hybrid krig med sabotage og den slags. Der skulle jo ikke ske meget med elforsyningen forleden, før alle talte om sabotage på søkablet. Der kan ske så mange ting. Vi hører for eksempel om droner andre steder. Derfor er det en anden form for krig, hybrid krig, vi taler om. Der vil det være godt at have et beredskab til at sætte ind, hvis der sker noget, ligesom det vil være godt at have nogle flere styrker på vandet og i luften, mener Henrik Frost Rasmussen.

To bataljoner

Holger Fuglsang-Damgaard ser gerne Bornholms Værn genskabt:

– Men jeg har en lidt anden vinkel end den, vi ellers har hørt om, at vi skal have mange værnepligtige. Jeg vil sige, at det vil næsten være lige meget med værnepligtige, for dem kan de uddanne lige så godt andre steder. Hvis det skal handle om at forsvare Bornholm på baggrund af øens fremskudte position, ser jeg gerne et stærkt Bornholms Værn med ansat personel, som er herovre. For ellers giver det ikke mening, siger Holger Fuglsang-Damgaard.

Holger Fuglsang-Damgaard var kommandant på Bornholm i årene 2006-2020 (ved siden af var han chef for Det Bornholmske Hjemmeværn). Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

– Og så skal vi have nogle tungere våben. Måske ikke et komplet Bornholms Værn som tidligere. Men vi skal have noget, der er slagkraftigt. Nogle kampvogne eller mandbårne raketter til at nedkæmpe fremmede køretøjer, og så skal vi også have noget til at skyde fly ned. Det behøver ikke at være store systemer, for vi har set i Ukraine, at stingermissiler virker godt, siger Holger Fuglsang-Damgaard, der tilføjer, at der er brug for at styrke hele det danske forsvar – til forsvar af Danmark.

Hvor stor en styrke mener du, at vi skal have på Bornholm?

– Jeg mener, at vi skal op i to bataljoner, altså 800-900 soldater, og så skal hjemmeværnet udstyres med væsentligt kraftigere våben end i dag. Det skal ikke baseres på, at vi kan få hjælp ovrefra, for det tror jeg ikke er realistisk, siger Holger Fuglsang-Damgaard.

Stemmer i debatten

Debatten om forsvaret på Bornholm er kommet ind i valgkampen, blandt andet efter, at Michael H. Clemmesen, historiker og tidligere chef for Bornholms Værns kampgruppe, sagde til DR:

– Det er en god idé, hvis man som under Den Kolde Krig har en stående styrke, der kan forsvare havnen og lufthavnen.

Carl Ilsøe, tidligere kommunalbestyrelsesmedlem og tidligere reserveofficer ved Bornholms Værn, har bakket op. Det samme gør folketingsmedlem og kandidat Peter Juel-Jensen (V) og den konservative forsvarsordfører, Rasmus Jarlov.

– Jeg vil gerne have Bornholms Værn genskabt, således vi får en oberst på Bornholm, som er en del af forsvarschefens chefgruppe og dermed sidder med helt fremme i forreste række, siger Peter Juel-Jensen til DR.

Miljøminister Lea Wermelin, Socialdemokratiets folketingskandidat på Bornholm, ønsker over for DR ikke at komme ind på, om hendes parti kæmper for at genoprette Bornholms Værn, men vil have styrket forsvaret i forhold til Østersøen.

Forsvarsminister Morten Bødskov (S) vil heller ikke love, at han vil arbejde for, at Bornholm får sin egen styrke, når partierne mødes til forsvarsforhandlinger til efteråret.

Statsminister Mette Frederiksen sagde ved sit besøg på Bornholm fredag til Bornholms Tidende:

– Vi tænker Bornholm og Østersøen som en meget, meget vigtig del af et kommende forsvarsforlig.