Skuffet sommerhusejer fra Boderne: Jeg klager, hvis forslaget bliver vedtaget

Skuffet sommerhusejer fra Boderne: Jeg klager, hvis forslaget bliver vedtaget
Jette og Per Koefoed med datteren Helene foran huset i Boderne. Arkivfoto: Berit Hvassum
| ABONNENT | 16. JUN 2020 • 12:24
Af:
anette-vestergaard
| ABONNENT
16. JUN 2020 • 12:24
BYGGESAG

Der er skuffelse i Boderne, efter at det er kommet frem, at lokalplan 104 formentlig falder til jorden på kommunalbestyrelsesmødet i næste uge. Herefter skal området fremover administreres mere restriktivt end nogensinde før, fremgår det af dagsordnen, som i dag er lagt ud på kommunens hjemmeside.

– Jeg klager til Planklagenævnet, hvis forslaget vedtages, siger Per Koefoed, der købte et sommerhus på 45 kvadratmeter i maj sidste år med henblik på at udvide med 38 kvadratmeter.

– Vi fik kun tilladelse til at udvide med otte kvadratmeter, på grund af Planklagenævnets afgørelse fra september 2019. Men vores hus ligger oppe i skoven, ikke nede ved klitten, siger Per Koefoed.

Han mødtes for to uger siden i Boderne med byggechef Regin Atterdag Nordentoft, ejendomsmægleren, der har stået for salget samt grundejerforeningens formand Arne Munch Ipsen for at tage området i besigtigelse og drøfte forskellige løsningsmuligheder.

BRK forventer erstatningskrav

Per Koefoed fotæller, at der ifølge Nordentoft kunne være tale at to muligheder: At dele området op i tre dele: Et regulært sommerhus område samt to områder med status som henholdsvis meget og lidt værdifuldt.

– Den anden mulighed var at give os afslag på vores landzoneansøgning. Hvis vi får det, klager jeg til Planklagenævnet, siger Per Koefoed, der indrømmer, at han er skuffet over forløbet.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ejeren af sommerhuset på Boderne 38, som for fem år siden udvidede sit hus fra 42 til 70 kvadratmeter beboelse samt 21 kvadratmeter overdækket terrasse med kommunens tilladelse. Grundejerforeningen og naboerne indklagede sagen og fik medhold i to instanser. Siden da har ejeren ventet på en afgørelse fra regionskommunens planafdeling.

Hvis det nye forslag vedtages, skal huset i Boderne 38 reduceres fra 91 til 50 kvadratmeter, da det oprindelige hus på grunden var 42 kvadratmeter – og da huset ligger placeret lige op til klitten, må det ifølge Planklagenævnets afgørelse kun udvides med otte kvadratmeter.

Kommunen forventer derfor nu et erstatningskrav fra ejeren af Boderne 38.

Det har heller ikke være muligt at få en kommentar fra Bodernes grundejerforening. Næstformand Philip Marker siger til Bornholms Tidende, at han først vil kommentere sagen, når han har læst kommmunens fremstilling.

FÅ ABONNEMENT