Sensommeren går på hæld

NOTITS | 8. SEP • 06:39
Af:
Ritzau
NOTITS | 8. SEP • 06:39

Anden uge i september starter lun og flot, men senere på ugen venter køligere og mere ustadigt efterårsagtigt vejr.

Det fortæller Trine Pedersen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt mandag morgen.

– Mandag starter fantastisk flot med nogen eller en del sol. Der kan komme et lille dryp til Bornholm, men ellers holder det stort set tørt, siger hun.

Bornholm får ellers lidt eller nogen sol, og temp. op omkring 20 grader, og svag til jævn vind, mest fra øst og sydøst.

I aften og i nat vekslende skydække og mest tørt vejr.

Temp. mellem 14 og 17 grader, og svag til jævn østlig vind.

I løbet af natten til tirsdag vil skyer særligt i Vestjylland begynde at presse sig på fra vestlig retning.

– Det markerer et skifte, hvor vi ikke længere har det her pæne, stabile sensommervejr, siger Trine Pedersen.

I det østlige Danmark, inklusive Bornholm, vil sensommeren holde fast lidt endnu, men torsdag ventes at blive den sidste dag i denne omgang, hvor temperaturerne for alvor når de 20 til 21 grader.

 



FÅ ABONNEMENT