På landsindsamlingens hjemmeside kan man se foreløbige resultater for alle de lokale indsamlinger, og ved Bornholm står der 271.684,00 kroner. Det fremgår også, at der var 188 indsamlere her på øen.
Sidste år deltog 155 lokale indsamlere i landsindsamlingen, og de hentede 277.708,30 kroner hjem til Kræftens Bekæmpelse.
Den fysiske landsindsamling foregik søndag, men der foreligger endnu ikke et endeligt resultat, da det stadig er muligt at støtte digitalt.