Parringsfest i ly af mørket

De fleste er fuldstændig uvidende om det drama, der udspiller sig i skov og hegn disse uger. Dåvildtet er i brunst og der kæmpes om hunnernes gunst - men det sker for det meste i ly af mørket.

Det er ikke som i København, hvor man kan tage S-toget til Klampenborg og stille sig op på Eremitagesletten og se kronvildtet kæmpe.

For det er også brunsttid for dåvildt nu, og dem er der efterhånden en del af på Bornholm. Men de slås ikke om dagen.

– De er megaaktive om natten, siger Kim Eilif Rasch Pedersen. Han er – udover at være chef for ejendomsservice i kommunen – tidligere medarbejder i Naturstyrelsen og ivrig jæger.

Dåvildtets brunsttid starter nu og slutter midt i november – et par måneder efter råvildtet. Og hjortene slår skovlene mod hinanden, når de kæmper om hunnerne. Det kan gå meget hårdt for sig, og nogle gange ende fatalt for den svage part. Desværre er det meget småt med dokumentationen, da parringsritualerne udfolder sig efter mørkets frembrud. Men dådyrene er her, og de formerer sig med stor succes.

– De er alle steder hvor de kan gemme sig lidt, på marker eller i skovbryn. Og de er ikke bange for mennesker. Man kan komme meget tæt på, siger Kim Eilif Rasch Pedersen, der oftest ser dem på strækningen mellem Nexø og Aakirkeby. Han har ingen præcise tal på bestandens størrelse, men mener, at den nærmer sig tusind individer.

– Jeg tør ikke sige et tal, men jeg tror, vi er på den anden side af tusind individer nu. Og det er min helt egen personlige mening, siger han.

Hjortebestanden reguleres i dag primært af den relativt korte kalvejagt i januar, for dådyret har ikke nogen naturlige fjender på Bornholm. Hannerne dør af og til i kamp, men ellers dør dyrene af alderdom.

Dåvildtet er i brunst fra midt i oktober og en måned frem. Foto: Jens-Erik Larsen

Sover i rapsmarken

Dåvildt lever ifølge Kim Eilif Rasch Pedersen en tilbagetrukket tilværelse, men er mindre menneskesky end råvildt. Der snakkes af og til om raserede køkkenhaver og nedtrampede afgrøder, men ikke så meget at det skaber overskrifter.

John Walter, formand for den lokale hjortevildtsgruppe i Dansk Jægerforbund, fortæller, at landbruget har en repræsentant i hjortegruppen, som monitorerer omfanget af ødelæggelser i marken. Her er tilbagemeldingen, at dåvildtet ikke udgør et større problem.

Det bekræftes af landbrugets formand, Frederik Tolstrup. Han ser dem tit, også hjemme på Skovgård i Aaker.

– Det er lidt irriterende, når sådan en stor flok lægger sig til at sove i rapsmarken lige inden høst. Og så lægger de sig et nyt sted dagen efter. Kunne de i det mindste ikke genbruge sengen, siger Tolstrup, der tilslutter sig koret af landmænd, der håber, at der snart kommer lidt jagttid på de store dyr.

Pas på i trafikken

Dåvildtet er, ligesom råvildtet, udsatte, når de krydser vejene. John Walter vurderer, at 15-20 stykker dåvildt køres ned hvert år.

Ifølge Kim Eilif Rasch Pedersen udgør dåvildtet ti procent af påkørt vildt på Bornholm. Resten er råvildt. Då- og råvildt er specielt aktive i skumringen og om natten. Det er her, man skal sætte farten ned, når man kører gennem Almindingen eller andre områder med tykninger og skov. Tidende har indenfor den seneste uge talt med to bilister, der har oplevet, at der pludselig stod en dåhjort midt på landevejen. En udenfor Aakirkeby, en på Segenvejen ved Christianshøj.

Sussi Glistrup avler islandske heste på Blemmelyng. Hun ser ofte dåvildtet, når hun er ude på sine rideture.

– De generer ikke nogen. Folk snakker om, at de ødelægger afgrøderne, men jeg synes, det er hyggeligt, når jeg møder dem. Der er mange i Knudsker Plantage. Det er store hold, og de går mange kilometer, siger hun.

Kim Eilif Rasch Pedersen bekræfter, at dåvildtet kan lide at være på farten.

– De er meget mobile og flytter sig over store afstande. Det er svært at vide, hvor man skal lede, siger han.

Dåhjortene har gang i deres eget ritual i brunsttiden. I modsætning til kronhjortene, der laver et større teater i dagtimerne, er dåhjortene ifølge John Walter mere diskrete.

– Hannerne udvælger sig et for dem godt, attraktivt sted, hvor der er hunner. Så går de og grynter og stanger i træerne og prøver på at holde de andre hanner væk. Kommer der en anden hjort for tæt på, begynder de at slås.

Naturen er hård

Dåvildtets indføring på Bornholm er menneskeskabt og tog sin begyndelse i starten af nullerne, hvor flere landmænd angiveligt forsøgte sig med opdræt.

Et ukendt antal dyr blev senere importeret til øen som led i et hegningsforsøg i Bodilsker Plantage. Det står lidt uklart, om dyrene stak af fra deres indhegninger, eller om de blev sluppet løs, men i dag har de relativt få indvider udviklet sig til en stor, fritlevende bestand, som har spredt sig over hele øen.

– Der var langt under 100, da de slap ud. Pludselig var det et vildt dyr med øremærker, men de dyr er jo er døde for længst, siger Kim Eilif Rasch Pedersen.

Til gengæld har deres efterkommere haft stor succes med forplantningen, mens jægerne har haft fortvivlende svært ved at følge med. Kim Eilif Rasch Pedersen anslår, at man får ram på 20 kalve i den korte jagttid i januar.

– Og det batter jo ingenting. Det er de fødedygtige dyr, der skal skydes væk, hvis man skal holde bestanden nede. Statistisk set, hvis vi har en bestand på cirka tusind, så er de 500 hundyr. Og så sætter de 500 kalve, og så kører møllen bare eksponentielt.

Det er ikke holdbart i længden, siger Kim Eilif Rasch Pedersen. For ham handler det ikke kun om trængsel på vejene, men også om barmhjertighed.

– Man kan også snakke dyrevelfærd. Jeg ved godt, at naturen er hård. Mange af dem dør jo, fordi de har de der brunstkampe. Når de er rigtig uheldige, punkterer de både lunge og mave, og så ligger de der. Men mange dør af alderdom. Der ligger nogle kæmpestore hjorte rundt omkring. Jeg har personligt fundet mange, når jeg er ude at gå med hunden. Når man ser på de der hjorte, der ligger og dør rundt omkring, så må man sige, at naturen er hård.

Død dåhjort ved Udkæret, fotograferet om morgenen den 1. oktober. Foto: Stefan Erik Asp

Jagttid indføres måske i 2026

Det synspunkt deles af den lokale hjortevildtsgruppe, som hvert år indsender et høringssvar til det statslige vildtforvaltningsråd under Miljøministeriet.

Siden 2019 har der stået udvidet jagttid på voksne han- og hundyr på ønskelisten. Men det er der ifølge John Walter ikke kommet noget ud af, for staten vil ikke ændre de lokale jagttider. Det gælder i øvrigt i hele landet.

– Vi ville gerne have gået i gang med at skyde de voksne dyr, da bestanden nåede op på 500, men vi er ikke kommet igennem på grund af alt muligt administrativt bøvl. De vil ikke ændre jagttiden på hjortene før i 2026, siger formanden for hjortevildtgruppen på Bornholm.

Bestanden kan nå at vokse markant på tre år, men Kim Eilif Rasch Pedersen ser ikke desto mindre frem til, at det bliver tilladt at regulere dåvildtbestanden på Bornholm. Ikke mindst for at skåne de gamle dyr for en lang og pinefuld død.

– Et vildt dyr, som er jagtbart, får jo en lidt lykkeligere afslutning, fordi de bliver udfriet fra nogle pinsler.