Oplev de første forårstegn i Døndalen

Døndalen er berømt for sine uendelige grønne tæpper af ramsløg om foråret. De første rosetter af grønne blade er fremme først i januar, hvor de allerede kan spises.

Godt nytår. Siden vintersolhverv er dagens længde tiltaget en lille smule, uden at vi kan bemærke det. Men det kan naturen, allerede først i januar er havens vintergækker og krokus begyndt at stikke op, snart vil de begynde at blomstre. En stille dag i januar kan man høre de første fugle synge, kurrende ringduer, små blåmejser og den større musvit der synger, som om den siger: ”Giv – tid – giv tid – giv tid”. Det er også rigtigt, foråret kommer senere. Faktisk er der ude i naturen mange andre forårstegn. Denne artikel vil handle om årets første forårstegn i sprækkedalen Døndalen med sit flotte vandfald. I januar et eventyrligt syn.

Vandfaldet en vinterdag med brus og syden. Man sagde i gamle dage, at vandet ”dønnede”. Foto: Søren P. Sillehoved

Naturlokaliteten er en sprækkedal med landets højeste vandfald på 20 meter. Dalen er fredet og ejes af Danmarks Naturfond. Ude ved landevejen findes en fin parkeringsplads og toiletter. Derfra følger de fleste den direkte sti på 700 meter gennem naturskoven til vandfaldet og retur den samme vej. En kort vandretur på kun halvanden kilometer. Der er dog en endnu bedre sti på den modsatte side af sprækkedalen. Her ses de flotte klippeformationer, og om formiddagen vil modlyset fremhæve træerne og dalens flotte konturer.

Sprækkedalens oprindelse er anderledes end øens andre sprækkedale. Geologisk kaldes det gravsænkning. På grund af vulkansk aktivitet for millioner af år siden er klipperne på den ene side sunket. Den modsatte side af sprækkedalen er klipperne bevaret. Senere har istidens aflejringer af ler skabt dalens høje skrænter.

Vandet i åen har sit udspring i Dammemose i Klemensker, og herfra løber det til Spellinge Mose i Rø og videre gennem Døndalen til udløbet i Østersøen. Åen kaldes Spellinge Å, men fra vandfaldet til udløb bliver navnet ændret til Døndale Å. Navnet skyldes vandfaldet, for når vandet bruser ned over klipperne, sagde folk, at det ”dønnede”.

Foto: Søren P. Sillehoved

På udkig efter Døndalens forårstegn

Efter gangbroen starter turen på den modsatte side af sprækkedalen. I udkanten af området ses oppe i de høje træer to skrattende husskader, den ene med en pind i næbbet. Det er et tegn på forår. Allerede om vinteren begynder skaderne at bygge deres rede, selv om æggene først lægges i marts. Langs stien ses flere slyngende kaprifolier på træernes stammer, mange med udsprungne grønne blade, og det er helt normalt for arten.

Stien passerer mange avnbøg og høje slanke asketræer, nede i sprækkedalen buldrer åen med stor kraft. Kort efter fører stien nedad mod åen, hvor vi skal holde øje med de store gydende havørreder. Normalt plejer de at gyde sidst på året, nogle gange sker det også i januar, men det afhænger helt af åens vandmængde. Æggene klækkes i maj og juni, hvorefter de små fisk må vælge deres fremtid. Nogle af dem bliver her altid. De bliver kaldt bækørreder, resten udvikles til havørreder og svømmer ud i havet efter fem år. De har samme mor og far.

Amtmandstenen er en stor vandreblok på toppen af klippen. Foto: Søren P. Sillehoved

Livet i åen

Åer og kilder er isfrie hele vinteren. Det frempiblende grundvand har hele året en temperatur på syv-otte grader. I mindre kilder er temperaturforskellen så stor, at vandet ligefrem damper i frostvejr. Derfor er der liv i åen hele året. På mindre sten nede i åen kan man finde larver af slørvinger og døgnfluer. Eller snegle der sidder fast på sten og grene i vandet og æder alger. Vårfluelarverne er sjove. De laver dekorative hylstre af sand, grus eller strå til deres beskyttelse og spiser alger og små dyr, som de fanger med et net af slim.

Fra de høje asketræer høres en flagspætte tromme. Spætten er i forårshumør, og den hamrer utallige gange sit næb ind i træet uden at få hovedpine, da dens hoved er udstyret med en fjeder, så den hårde banken ikke skader hjernen. Til gengæld slider spætten sit næb, men der udvikles nye flere gange om året.

Året første ramsløg

Døndalen er berømt for sine uendelige grønne tæpper af ramsløg om foråret. De første rosetter af grønne blade er fremme først i januar, hvor de allerede kan spises. Der er gået mode i ramsløg, de kan bruges til næsten alt. Fra pizzaer, frikadeller, pestoer, dip til franske kartofler, snaps og endda til syltetøj.

Efter nogle hundrede meter ses de første klippeformationer. Ovenpå den 25 meter høje klippevæg har en stor vandreblok lagt sig nær kanten af klippen. Den kaldes for 'Amtmandstenen', men før hans fine besøg blev den kaldt 'Kongestenen'. Oppe fra toppen af klippen er der en smuk udsigt over området, men først må man tage trappen med 131 trin. Derefter følger man stien op over skrænten og nedad til en afsats med den store vandreblok. Der er et stabilt gelænder for en sikkerheds skyld.

Højt over træernes kroner svæver nogle lokale store og sorte ravne. Pludselig stiger en af fuglene op mod himlen og ender som en lille prik. Den anden flyver lavt over reviret. Som et lyn fra himlen kommer ravnen susende nedad, mens den laver imponerende kolbøtter og saltomortaler, inden den til slut flyver på ryggen med benene opad. Ravnes parringsleg er et ægte forårstegn.

Årets første vorterod blomstrede, hvor solen havde opvarmet jorden. Foto: Søren P. Sillehoved

Vandfaldet

Efter nedstigningen fortsætter turen til vandfaldet. Undervejs ses talrige grønne stive stængler af padderokker, kaldt skavgræs, i skovbunden. De indeholder kisel og kan derfor ikke visne om vinteren. I ældre tider blev de brugt som sandpapir af øens snedkere.

Det flotte vandfald er dramatisk, når det syder og bruser ned over klipperne. Selvfølgelig mest om vinteren hvor der er meget vand i åen. Senere bliver vandfaldet mindre dramatisk, men året rundt er der utroligt mange besøgende. Med sin højde på 20 meter kaldes det landets højeste, og der er faktisk et højere vandfald på Bornholm. Nemlig det 22 meter høje vandfald ved Jægergrotterne i den sydlige del af Ekkodalen.

Lad ikke oplysningen om øens forskellige vandfald forstyrre dagens tur efter forårstegn. Dagen efter mit besøg kom østenvinden med kulde og frost, og dermed forsvandt foråret, men det er lige rundt om hjørnet.

God tur.