– Jojo, den er god nok. Det er tredje gang i år, nikker en anden kvinde bekræftende.
Hun hedder altså Sonja Johannesen, og hun er lige kommet hen for at sige hej, for hun er nemlig også opvokset i byen - dog er hun ikke helt den samme årgang, og den slags havde jo betydning dengang for en del år siden, da det var folkeskolen, der bankede på.
– Det hyggelige ved at stå her hver lørdag, det er at man møder så mange, man kender fra barndommen af, fortsætter Katie Jensen.
– Man står bare og sige hej og hej, og hvor er det længe siden, og så kan man lige spørge hvordan det går med folk. Det er simpelthen så skønt.
Et strålende eksempel på netop det, er faktisk nabokræmmeren, som hedder Stella Haagensen. Hun bor godt nok i Lyngby, men hun kigger gerne forbi og står på kræmmermarkedet tre lørdage i løbet af sommerferien.