Købmand Susanne Wridt kunne tirsdag fortælle, at hun ikke vidste, om ejermanden var fundet, da butikkens personale kun kan se på skærmen, om gevinsten er over eller under 5.000 kroner, og derfor opfordrede hun sine kunder til at kontrollere deres kuponer.
Alle gevinster over 5.000 skal under alle omstændigheder indløses online på Danske Spils hjemmeside, og det har den glade vinder altså nu gjort.
Danske Spil oplyser desuden, at det er anden gang, at en person vinder en million kroner på en kupon købt i Meny. Den første gang var i 2017, og nu er det altså sket igen i 2022.
Millionen blev vundet i det Danske Spil kalder Millionærgarantien, hvor der hver uge udtrækkes to vindere ud af alle spillede lottorækker, og gevinsten er den tredje i rækken på Bornholm i år.