Espersen Færdigvare i Hasle lukker i dag ned, og cirka 35 medarbejdere sendes hjem. Det bekræfter direktør Klaus Nielsen fra Espersen A/S.
Espersen i Hasle producerer panerede stykker fisk til fiskeburgere i McDonalds restauranter. Men på grund af coronakrisen er mange af restauranterne lukket.
– Espersens ledelse og HR arbejder hårdt med at afsøge mulighederne for at sikre vores medarbejdere og begrænse konsekvenserne for Espersen, herunder muligheden for at benytte os af den hjælpepakke, som blev præsenteret af regeringen og arbejdsmarkedets parter i går søndag, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.