Lokal havde euforiserende stoffer med fra Sassnitz

Lokal havde euforiserende stoffer med fra Sassnitz
Foto: Berit Hvassum
POLITI | RØNNE | 5. AUG 2021 • 20:45
POLITI | RØNNE
5. AUG 2021 • 20:45

En 54-årig fra Klemensker blev standset af politiet lige ved færgeafkørslen på Finlandsvej. Han var kommet ind med færgen fra Sassnitz torsdag klokken 15. På den 54-årige og i hans bil finder politiet op til flere slags euforiserende stoffer.

De finder 17 gram skunk, en klump hash på otte gram, og han har også to gram MDMA på sig.

– Jeg tør godt at sige. at det er alt sammen noget, som han har erhvervet sig på den anden side af Østersøen, fortæller vagthavende hos Bornholms Politi, Jesper Lund.

Derudover var manden fra Klemensker også påvirket af euforiserende stoffer, da han kørte sin bil fra færgelejet.

Derfor bliver manden nu sigtet for at køre i påvirket tilstand, og for at have været i besiddelse af euforiserende stoffer.