Så nu bliver sagen den, om Olaf og Kennet Larsens fiskerhytte er at betragte som et nybyggeri? Det kan der tales både for og imod. Det er ikke ligefrem nogen nem sag, som landskabsforvalter Morten Bach Jørgensen fra kommunen her har fået ind.
På den ene side er der nogle regler. Der er også nogle statslige myndigheder, der har for vane at fortolke regler stramt, og som ikke går op i lokale traditioner som nu den om hytterne på Gedebak Odde. På den anden side er der et hensyn til ret og rimelighed, almindelig sund fornuft, tings proportioner og måske ikke mindst, at vi skal være her alle sammen og gerne undgå at besvære hinanden mest muligt. Det er betryggende at se, at kommunens landskabsforvalter også er opmærksom på det sidste.
Knapt så betryggende er de historier, som Kennet Larsen også kan fortælle: Masser af mennesker, ligefrem, vil gerne købe familiens fiskerhytte, sikkert for at gøre den til kolonihavehus og bygge ud og gøre ved. Man kan håbe, at det mestendels er folk ovrefra af samme slags som dem, der ind imellem ses i Svaneke og Gudhjem, forhørende sig om muligheden for under hånden at købe et helårshus uden at ville bo der hele året.
Al den slags er u-bornholmsk. Familien Larsens fiskerhytte er derimod alt andet. Den er et stykke kulturarv, et minde fra en svunden tid. Måtte det række til, at den kan blive liggende.