– Som grundejer er jeg altid bekymret, hvis der er nogen, der laver om på hytterne, uden at vi har haft en dialog, hvor man kunne afklare det på forhånd i forhold til fredning og strandbeskyttelseslinjen. Det er altid prekært, når man skal sagsbehandle noget som er lavet, siger han og tilføjer:
– Vi vil allerhelst have, at de fremsender nogle tegninger og nogle beskrivelser af, hvad de har planer om at lave. Så kan man sagsbehandle det ordentligt, om man så må sige.
Uanset om rækkefølgen er omvendt i sagen om Konrads Hytte, er det sund fornuft at afprøve fredningen. For i modsætning til udviklingen i al almindelighed er en fredning statisk, forklarer landskabsforvalteren.
– Så kan der med tiden opstå ønsker, som ikke eksisterede dengang teksten blev skrevet i 60'erne. Der fandtes eksempelvis ikke solceller dengang, så derfor har de ikke skrevet noget om, hvorvidt der må være solceller på taget af hytterne. Så kan fredningsnævnet vurdere sagen og sige, det vil de ikke have, eller det lyder fornuftigt, siger Morten Bach Jørgensen.
En lokal jurisdiktion