Leder: At se det store i det små

Leder: At se det store i det små
Senest har chefredaktøren haft en samtale med Lene Holm. Hun har et svagt punkt for børn med læsevanskeligheder og mennesker, der får livet ødelagt af en hjernerystelse. – Begge grupper kan hjælpes med synstræning, og alt for få ved det, siger hun. Foto: Øjvind Hesselager
Torsdag 18. februar 2021 • 05:44
Af:
Øjvind Hesselager
Torsdag 18. februar 2021 • 05:44

CORONA

Nexø i sydøst. Galløkken i vest. Sjølla i sydøst. Hasle i vest. Balka i sydøst.

Sydøst og vest er rigt repræsenteret. Men hvor er nord?

Ovenstående er en opgørelse over, hvor de læsere, der har reageret på avisens opfordring til at gå en tur med chefredaktøren og tage et vigtigt emne op, kommer fra.

Vi har hørt om dårlige pensionsopsparinger, kritik af strandparken i Nexø, problemer med plastic, børn med indlæringvanskeligheder – og mennesker ramt af ensomhed i en coronatid.

En vifte af engagerede læsere er dukket op med både en sag og et forslag til vandretur – hvis ikke sneen satte en stopper for det sidste. I de tilfælde klarede vi sagen over telefon.

I flere eksempler har læsernes henvendelse kastet ekstra opfølgninger af sig. Vi er blevet klogere på problemet med plast. Og en hel lavine af behjertede sjæle meldte sig, da en læser efterlyste ligesindede. Hun følte sig som tilflytter isoleret og ensom i sin fritid, fordi corona har lukket samfundet ned.

Og så er det spørgsmålet melder sig: Vandrer man slet ikke i Nord? Eller mener man ikke noget om noget i Nord? Eller læser man ikke avisen i Nord?

 

Lige nu er det chefredaktøren,
der er på tour. Men redaktionens
journalister udfører jo opgaven hver dag.

 

Selvfølgelig er der læsere med noget på hjertet i byer som Allinge, Gudhjem, Klemensker. For ikke at nævne Tejn, Vang, Olsker, Rø og Aarsballe.

Så det er nok tilfældigheder, der har skabt den skæve fordeling. Og håbet er selvfølgelig, at disse linjer kan opmuntre endnu flere læsere til at melde sig. Også gerne læsere i Nord. Men Syd Øst og Vest skal ikke holde sig tilbage. Der er plads til flere.

Nu spørger du måske: Hvad skal det til for?

Ønsket er, at vi gerne vil endnu tættere på de ting, der optager bornholmerne. Bornholms Tidende er øens eneste dagblad. Og selv om journalister og fotografer kommer meget rundt og taler med mange, så er der masser af de væsentlige historie, vi kun opfanger, hvis læserne aktivt fortæller os dem. Derfor efterlysningen.

Bornholms Tidende skal både fortælle, hvad der sker og være med til at binde os sammen. Det sidste gør vi blandt andet ved at give ordet til læsere med noget på hjerte, som de mener, andre også bør høre.

På den måde fungerer Bornholms Tidende som hele øens opslagstavle.

Netop de ”små” historier er ofte de vigtigste for fællesskabet. Og dem, der oftest bliver overset. Historier om kommunalpolitik og økonomi skal nok finde vej til både avisen, radio og tv.

Tænk, hvis den modige udfordring af tabuet ensomhed betød, at flere begyndte at tale om det, der kan ramme os alle.

Tænk hvis mange flere børn slap for indlæringsvanskeligheder, fordi vi opdagede, at det var deres syn, der skulle trænes.

Tænk …

Lige nu er det chefredaktøren, der er på tour. Men redaktionens journalister udfører jo opgaven hver eneste dag. Lytter til stemmerne fra Bornholm. Også fra helt almindelige mennesker. Det er måske vores fornemste opgave. At se det store i det små. Og vise det til alle jer andre.

FÅ ABONNEMENT