Hold dyrene aktive
Producenter af æg fra fritgående høns rammes desuden af faldende noteringer, fordi deres æg bliver nedklassificeret til skrabeæg.
– Det sidste, jeg har hørt, er, at man har mistet 60 millioner danske eksportkroner. Det er rimelig seriøst, siger Jacob Dam Nielsen.
Han opfordrer derfor de bornholmske fjerkræholdere til at tage påbuddet om at holde dyrene under tag alvorligt.
– Det skal altså stoppes nu. Jeg ved godt, at man synes, det er synd for dem, at de skal gå inde, men de kan sagtens aktiveres. Giv dem en spand med frisk græs eller en tot jord med biller og orm. Køkkenaffald er også en god beskæftigelse, siger Jacob Dam Nielsen.