Laksenes historie gemt i billedtæppe

Billedtæpper broderet af en nonne på Bornhom i 40'erne, fortæller historien om en lokal modstandsgruppe.

Bornholms Kulturuge gav mulighed for at præsentere det historiske billedtæppe fra 1946, som er fundet af Thomas Olofson og omtalt i Tidende 21. december.

Ved et arrangement i Rosenkranskirken i Aakirkeby blev billedtæppet præsenteret og fortolket. Da Thomas Olofson i TV2 Bornholm tilbød billedtæppet til Bornholms Museum, blev der handlet hurtigt. Dagen derpå blev det overdraget til Jakob Seerup. Billedtæppet fra 1946 er nu en del af bornholmernes fælles kulturarv.

Kunstneren er Søster Barat. Fra samme kunstner er der foreløbig identificeret fire billedtæpper:

1.) Anno 1944. Det befinder sig i Holte.

2.) 1946. Det befinder sig nu på Bornholms Museum.

3.) 1949. Det befinder sig i privat eje på Sjælland.

4.) 1950. Det er fulgt med de sidste nonner på Bornholm til Tyskland.

Jeg har haft mulighed for at se de tre første og kan se, at det er karakteristisk for kunstneren, at nogle figurer har en klar reference til personer, der var aktive under besættelsen.

'Laksene'

Billedtæppet fra 1946 har et skib, der hedder ’Peter’. Det referer til postbåden ’Peter’ og dens skipper, Peter Sonne i Svaneke.

Billedtæppet fra 1949 har både, der refererer til vognmand Ole Holm, hans hustru og deres 3 børn. Desuden findes båden ’Ellen’, der referer til gårdejerparret på ’Sandegård’ på Gamlevældevej i Østerlars, Anker og Kirsten Madsen. Ved Haralds Havn findes båden ’Ramona’, der refererer til skipper Aksel Hansen og hans makker Hilmar Frithiof.

Peter Sonne, Ole Holm, Anker Madsen, Aksel Hansen og Hilmar Frithiof var aktive i det illegale netværk ’Laksene’, der hjalp jøder, modstandsfolk og nødlandede allierede piloter til Sverige i perioden 1943-1945. Fire af de fem findes i Frihedsmuseets Modstandsdatabase under organisationen ’Laksene’.

Billedtæppet fra 1946, der nu ejes af Bornholms Museum, er blevet fotograferet af Georg Barfoed Müller. Det giver mulighed for at analyse detaljer ved figurerne.

Fyrmester Jens Peter Jacobsen har fortalt: "Jeg startede gruppen ’Laksene’. Flyveleder Lauritsen og politiassistent Johannes Hansen kom og spurgte mig: ’Hvad skal vi gøre med jøden, der havde gemt sig hos præsten i Rønne?’"

På billedtæppet er fyrmesteren markeret ved fyrtårnet inde i Store Tårn på Christiansø. Christiansø er gjort meget stor i forhold til Bornholm og er rykket ganske tæt på Bornholm. Fortælleteknisk er det netop almindeligt, at vigtige forhold forstørres op.

Christiansø og Frederiksø er på tæppet rykket tættere på Bornholm.

Flyet fortæller en historie

Der er en anden figur, som er værd at analysere. Det er flyet vest for Rønne. Det fly går igen på alle fire billedtæpper. Netop på grund af affotograferingen er det mulig at sætte skarpt på flyet.

En oplagt mulighed er, at flyet repræsenterer flyveleder på Bornholms Flyveplads A/S Valdemar Lauritsen, som fyrpasser Jens Peter Jacobsen netop har omtalt som den person, der rejste spørgsmålet om, hvordan man kunne hjælpe en forfulgt jøde.

Valdemar Lauritsen havde informationer fra danske piloter der fløj til Berlin om, at der foregik noget mystisk på øen Usedom ved Peenemünde. Lokale fiskere rapporterede også, at de havde observeret "mærkelige" maskiner styrte i havet.

Valdemar Lauritsen lod denne viden gå videre til politiassistent Johannes Hansen. Da der senere i Bodilsker landede noget, senere benævnt V1-bomben, fotograferede Johannes Hansen og kaptajnløjtnant Hasager Christiansen objektet.

Johannes Hansen udfærdigede en rapport, som Valdemar Lauritsen oversatte til engelsk og fik en god ven, der fløj på Rønne-Kastrupruten til at viderebringe den samme dag, da vennen skulle flyve på ruten til Malmø. På kort tid var materialet i London.

Hjalp amerikansk besætning

Da besætningen på et B 24-fly styrtede ned ved Jomfrugård den 29. april 1944 (Strandmarksvejen 7) hjalp Valdemar Lauritsen besætningen med at flygte til Sverige.

I 1944 måtte Valdemar Lauritsen og hans hustru Karen Lauritsen flygte til Sverige via Falsterbokanalen.

Heldigvis har Bornholms Tidende indhentet oplysninger fra Valdemar Lauritsen, der kunne fortælle, at ruten fra Bornholm gik over Malmø. Den kunne derfor bruges som ’postførende’. Han sagde selv: " Blandt de mest kendte forsendelser var politikommissær Johs. Hansens meget omtalte rapport og fotografier af den første V 1- bombe."

Besætningen på B 24-flyet, der styrtede ned ved Jomfrugård i Poulsker, fik efter det oplyste hjælp af Valdemar Lauritsen. En fra besætningen omkom, da hans faldskærm ikke foldede sig ud. Han ligger begravet på Pedersker Kirkegård. En anden amerikaner, Orland T. Howard blev inviteret til Bornholm i 1995. Han havde ønsket at træffe de mennesker, der havde hjulpet til, at han kom videre til Sverige.

Året efter i 1996 opsøgte han igen Bornholm og fik derved lejlighed til at besøge Sandegård i Østerlars (Gamlevældevej 33). Han fik lejlighed til at træffe Frede Mortensen, der dengang havde været karl på Sandegård.

Kunne det være en kode, der gemmer sig på flyvingen?

En kode i tæppet?

Valdemar Poulsen var kun på Bornholm i fire år, men vi ved, at han boede i Rønne i Hafniahus. I 2001 var hans hustru Karen og deres datter Marianne på Bornholm. Valdemar Lauritsen er en af de personer, der glider ud af den historiske bevidsthed, netop fordi han kun er på Bornholm i fire år. Hvis læserne kan bidrage til oplysninger, tager jeg gerne imod på telefon 29645133. Kvinder var dengang typisk hjemmegående husmødre. Der må være nogen fra Hafniahus, der har kendt til familien.

Vi ved, at fyrmester Jens Peter Jacobsen havde en ven i København. Denne ven hjalp forfulgte ved at sende de forfulgte til Bornholm med et stykke papir påtegnet tallet 17, og derefter skulle de henvende sig til Peter Sonne i Svaneke, skipper på postbåden ’Peter’, der sejlede dagligt til Christiansø.

Et skarpt foto afslører, at Søster Barat har indarbejdet en tekst på flyets vinger, idet der står: L 14. For at udelukke at det skulle være navnet på flyet til Bornholm har jeg fået Lars Søe-Jensen, formand for Dansk Flymuseum, til at tage stilling til teksten. Han skriver: "Den Fokker der fløj til Bornholm i perioden var OY DIG af typen Fokker D 12."

Da det er udelukket at Søster Barats tekst refererer til typen af fly, er det nærliggende at overveje, om teksten er en kode. L kunne så være en kode for Lauritsen. 14 kan så være en kode, ligesom Jens Peter Jacobsen brugte et tocifret tal i sin kode.

Søster Barats visning

Vi mangler præcis viden om, hvorfra Søster Barat havde sin viden om de farlige aktiviteter under besættelsen, og vi ved ikke, om hun først efterfølgende har fået denne viden.

Men givet er det, at hun har skabt billeder, der refererer til mennesker, der reagerede på andre menneskers nød.

I fyrmester Jens Peter Jakobsens ultrakorte tekst nævnes politiassistent Johannes Hansen. Jeg har ledt efter en flugtberetning, der belyser ’Laksenes’ indsats. Det er lykkedes at få kontakt til Johannes Hansens søn Henning Fält-Hansen, der over for mig har fortalt sit erindringsglimt, men som senere i kommunikationsprocessen huskede, at han engang i 1990-erne havde skrevet erindringer om flugten til Sverige. De to tekster stilles til Tidendes læsere til rådighed snarest.