Kulturhistoriker og tidligere højskoleforstander Bjørn Bredal vil tale om Frankrig, som går til præsidentvalg næste år.
Forelæsningen er arrangeret af Europabevægelsen Bornholm, som fortæller, at det vil få store konsekvenser for hele Europa, hvis den ekstreme højrefløj vinder valget. Den ønsker nemlig ikke at fremme europæisk integration, men det modsatte.
Det foregår i Bornholms Tidendes lokaler i Nørregade i Rønne og begynder klokken 19.