På sporet af tante Aase og onkel Sam

Skibet Carl sejlede jøder til Svergie.

Marianne Wisborg Lauritsen, der har fortalt om familien Valdemar Lauritsens flugt fra Bornholm til Sverige, omtalte ægteparret Svend Aage og Aase Munck, men hun kendte dem som tante Aase og onkel Sam, præcis sådan som børn tidligere tiltalte og omtalte forældres nære venner.

Bornholmernes kultur lever takket været en kombination af professionelles arbejde suppleret med frivilligt arbejde. Jeg kunne derfor på nettet spore denne tante og onkel ved hjælp af Nexø Museums elektroniske erindringer, der omtalte Liseruten og omtalte Maglegård, ved hjælp af Bornholms Slægtsforsknings og Lokalhistoriske Forenings gårdeliste, ved hjælp af folketællinger fra Statens Arkiver og ved hjælp af Ø-arkivets "Find en bornholmer". Der fandt jeg Aase Hjorth. Aase døde i Rø, og hendes dødsannonce indeholdt navne, som jeg kunne søge elektronisk på Krak. Så kom jeg i forbindelse med niecen, der havde stor viden om ægteparret, der hjalp flygtninge til Sverige i perioden 1943-45.

Ægteparret var Svend Aage Munck og Aase Munck, født Hjorth. Hans data var 1900-1978. Hendes var 1900-1985. Hun var opvokset på Maglegård i Østermarie, hvor der var tre piger. Hendes forældre byggede til deres alderdom "Maglehus", men to dage før indflytningen døde han. Enken giftede sig senere til efternavnet Kragh. Hun døde i 1957. "Ved Egen" blev Aase og Svend Aage Muncks ejendom. Han var fra 1929 forretningsfører på Berlingske Tidende og var der i 40 år. Ægteparret boede på Godthåbsvej 114, 3, 2000 Frederiksberg. Fra 1969 boede de på Krakkedal (Slettevej 5, 3760 Gudhjem) og endnu senere i Rø.

I nekrologen fra Berlingske Tidende omtales hans dæknavn som Jægermester Skov. I folkemunde på Bornholm blev han omtalt som "Berlingermunken", en betegnelse jeg har hørt endnu i 2025.

Legitimationskort fra Berlingske Tidende.

Forfalsket legitimationskort, lydende på Poul Jensen, Salgsinspektør, Peder Skramsgade 1 - udstedt af Kbhs statistiske kontor - Folkeregistret - udstedt 17.7. 1944.

Falsterbokanalen

Det bornholmske Dampskibsselskab havde Nexø som base og anløb havnene Svaneke, Gudhjem, Allinge og Hasle. Over Østersøen sejlede "Carl" gennem den svenske Falsterbokanal for at undgå faren ved miner. Under besættelsen forlangte nazisterne, at der skulle være tyske vagter om bord.

Falsterbokanalen var imidlertid svensk militært område, derfor forlangte de svenske myndigheder, at de tyske vagter og de øvrige passagerer under passagen skulle opholde sig under dæk på båden bag nedrullede gardiner, så de ikke så noget af de svenske militære anlæg. Da kanalen var smal, var der brug for en lodsbåd.

Gemmestedet rummet med ragelse

Hjælpen til de danske jøder bliver i de historiske kilder om Bornholm blot nævnt som indledningen til de senere redningsaktioner. Aase Munck beretter, at ægteparret blev vrede, da jødeforfølgelserne satte ind.

Svend Aage Munck har selv forklaret, at han i efteråret 1943 hjalp adskillige hundrede, forfulgte jødiske medborgere til Sverige. De sidste hold, han sendte af sted, kom alle velbeholdent til Sverige.

Kontrolofficeren i Falsterbokanalen var søingeniør Knut G.A. Gyllencreutz. Han fortalte i 1973: "Flygtningene blev af de danske besætninger ført op på dækket, hvorfra de hoppede over bord. Nogle kom ned i vor båd, som lå på skibssiden, andre svømmede i land, hvor vi samlede dem op og sendte dem til opsamlingslejren i Malmø."

Styrmanden på Det østbornholmske Dampskibsselskab under krigen var Ove Hanen. Han fortæller i 1976 om selskabets skib "Carl", der benyttede sig af Falsterbokanalen: "Til at begynde med sprang de flygtende over borde, og nogle klarede sig i land, men andre kom i skruen og omkom. Det foregik ved indsejlingen til Falsterbokanalen. Det gik en tid, men så kom der kontrol, men "Carl" havde nået at få en del jøder til Sverige forinden. Ove Hansen fortæller ligeledes i 1976, at undertiden måtte de på "Carl" afvise folk, der ville til Sverige, fordi de først skulle have grønt lys fra modstandsbevægelsen. Somme tider havde de jøder og andre med for egen regning.

"I et rum forude, der blev benyttet til alt muligt ragelse, puttede vi dem ned og smed presenninger og andet over dem - møgbeskidte blev de, men det måtte de jo finde sig i. "

Forfalsket legitimationskort, lydende på Poul Anton Iversen Jensen, Lagerchef, Strandstræde 9, Dragør født 25.6. 1903 i Nr. Jernløse. Udstedt af Kbhs Amt Nordre Birk 18.11. 1943.

Dæknavnene Lise, Vase og Jægermester Skov

Svend Aage Munck så en mulighed for at få en sikker flygtningerute med skibet "Carl". Som førere var der kaptajn C.V. Clausen, kaptajn Jensen og styrmand Ove Hansen, Nexø.

"Carl" fik dæknavnet "Lise", opkaldt efter Svend Aage Muncks jyske kusine Elise, der blev kaldt Lise. Selv skulle han have haft dæknavnet "Vase", men yderligere et dæknavn optræder i de historiske kilder, idet han omtales som "Jægermester Skov". Munck var en ivrig jæger, der holdt hunde. Jeg har fået at vide, at han deltog i jagten på Koefoedgård i Østermarie sammen med proprietær Jensen.

Flugten foregik ganske nemt og behageligt, idet flygtningene kom om bord med normal billet som andre passagerer.

Svenskerne forlangte, at koøjer og ruder og så videre var blændede, så ingen kunne se ud. "Carl" passerede Falsterbokanalen om natten.

Inden indsejlingen til kanalen kom svenske lodser og marinesoldater ombord, sidstnævnte var bevæbnede med korte karabiner. Under gennemsejlingen var svenskerne, kaptajnen, rorgængeren og den danske politiassistent de eneste, der var fremme på broen eller på dækket. Inden passagererne blev lukket ind, samlede den danske politibetjent flygtningene i en lille dækskahyt, der var stillet til rådighed for politiet. Efter at skibet havde passeret Falsterbokanaleen, hvilket altid skete om natten, gik svenskerne fra borde. Da de var iført mørke, lette frakker, var der frakker af samme slags i politiets kahyt. Flygtningene forlod så skibet sammen med de svenske lodser.

Det var Svend Aage Munck, der fik aftaler i stand med det svenske militær og med de svenske lodser. Med særaftale med marinedistriktets chef kunne han få adgang til "Carl".

Det var også Svend Aage Munck, der fik alle folkene på "Carl" - fra kaptajner til skibsdrenge - til at gå 100 procent ind for opgaven, netop ved at holde tæt.

Af modstandsfolk blev følgende hjulpet: Arne Sørensen, Hans Hedtoft, Flemming B. Muus, "Flammen" og "Citronen”, begge fra "Holger Danske", politikommissær E. Kelnæs, politiinspektør M. Wolf, lederen af "Holger Danske", direktør Jens Lillelund, lederen af "Bopa", Børge Thing og kommandør Hammerich og frue, endvidere Ole Bjørn Kraft.

Fra julen 1944 kom "Carl" under strengere tysk kontrol. Alle passagerer skulle vise legitimationskort, og der skulle være nøjagtigt samme antal passagerer ved ankomsten til Bornholm, som der havde været ved afsejlingen fra København (Bjørnvad, side 131). Problemet blev løst ved en illegal kurer byttede rolle med den person, der var stået af i Falsterbo.

To falske identitetskort fra Svend Aage Munck kan måske forklare, at han selv har fungeret som kurer, således at en eftersøgt person kunne stå af i Falsterbokanalen, mens han selv tog identitet efter den, der var flygtet. På den måde passede antallet af passagerer, både ved afsejlingen fra København og ved ankomsten til Hasle. De to falske identitetskort er fra 18. november 1943 og 17. juli 1944.

Fra svensk side krævede man højst fem tyske soldater om bord på de både, der sejlede gennem Falsterbokanalen. Den 4. oktober 1943 beordrede svenskerne, at såfremt der var mere end fem tyskere ombord, skulle de bornholmske rederier undgå Falsterbokanalen og vælge den farligere Sundrute. Denne ordre kan forklare, at familien Valdemar Lauritsen ikke umiddelbart kunne blive sat af i Falsterbokanalen, netop fordi der var sat ekstra tysk vagtmandskab om bord for at passe på Johannes Hansen.

Svend Aage Munck har i en driftoversigt oplyst, at i perioden 1. november 1944 til 31. januar 1945 havde "Lise" befordret 43 personer.

Legitimationskort udstedt af Rønne politistation 30.5.1944.

Falsterbokanalen oplevet i børnehøjde

Svend Vahlun (født 1932) fortæller: "Også "66-bådene" sejlede gennem Falsterbokanalen og sejlede overvejende dagture på grund af minefaren. Når skibet var inden for svensk territorialfarvand, blev alle voksne lukket inde i salonerne og gardinerne rullet ned, for at de ikke skulle spionere. Kun børnene fik lov til at færdes frit på dækket. Lidt før Falsterbokanalen blev svenske marinesoldater sejlet ud med lodsbåden og kom ombord, hvor de skulle sikre, at svensk neutralitet blev respekteret. Efter passagen gennem Falsterbokanalen kom en anden lodsbåd og afhentede de svenske marinesoldater. Passagen tog måske en halv time.

Minde

Kort efter krigen har alle involverede i "Carl" fået malet et maleri af Mogens Ege for at forære det til Svend Aage Munck. På den tilføjede metalplade står:

"TIL JÆGERMESTER SKOV. TIL MINDE OM GODT SAMARBEJDE OG KAMMERATSKAB. UNDER DANMARKS BESÆTTELSE 1943-44-45. BESÆTNINGNEN PAA S/S CARL. 4. AUGUST 1945."

Fortolkning: Jægermester Skov er Svend Aage Muncks dæknavn. I den historiske litteratur påpeges, at ruten "Lise" var vellykket, netop fordi alle kunne holde tæt. Ordene samarbejde og kammeratskab udtrykker denne menneskelige kvalitet hos alle involverede. De tre årstal viser, at "Lise" var aktiv 1943-1945.

Efterlysning
Aase Munck, født Hjorth, er en af modstandskampen kvinder, der i historieskrivningen glemmes. Heldigvis findes der kilder til hendes indsats over for nødstedte amerikanske flybesætninger, så nu kan hendes indsats fra Bølshavn fortælles. Hvis læserne har oplysninger, hører jeg gerne nøjere.

Netop hele besætningen på "Carl" tilskrives æren for flygtningerutens succes. Men foreløbig har jeg kun kunnet finde navnene på tre de øverste i organisationen. Hvem har flere navne? Og hvem har data på kaptajn C.V. Clausen, kaptajn Jensen og styrmand Ove Hansen, Nexø? I vejviser for 1944 bor styrmand Ove Hansen i "Klippen", Ibsker Landeveje i Nexø.

Jeg savner flugtbeskrivelser fra de danske jøder og deres bornholmske gemmesteder. Hvis læserne har oplysninger, hører jeg gerne derom på mobil 29645133.