Poggenborgs kædekasse

Jagten på oplysninger om "Laksene" udvides til at omfatte alle de personer, der hjalp jøder, modstandsfolk og amerikanske flybesætninger til Sverige under besættelsen. Birgitte Borgen Müller Marcussen leder efter autentiske oplysninger, og en appelsin er faldet ned i hendes turban.

Bornholms Ø-arkiv har heldigvis nogle avisudklip med kaptajn Poggenborg og en invitation til kongeskibet "Dannebrog". På adressen var der tilføjet et r., hvilket jeg tydede som, at han havde modtaget en æresbevisning, så jeg kontaktede Ordenskapitlet ved kongehuset for at få oplysninger. Ganske rigtigt, han var optaget i ridderbogen i 1954 og havde leveret en levnedsberetning. Historisk set kan det ikke være bedre: en beskrivelse fra mandens egen pen.

Knud Kaj Skjold Poggenborg var født i Helsingør 10. april 1891 (død 7. september 1970), men Frida Lund i Rønne trak, så han fik ansættelse på Dampskibsselskabet på Bornholm af 1866 og var under besættelsen kaptajn på "Østersøen".

Han fortæller om besættelsen, at han sejlede gennem Falsterbokanalen, jo tættere på kajen jo bedre. Så kunne flygtningene lige springe i land. Men det kunne jo efterhånden høres, når en halv snes mand sprang på én gang (Berlingske Aftenavis 1956).

Falsterbokanalen var svensk militært område. Kanalen blev bygget, fordi Nazityskland udlagde søminer helt ind til den svenske tremilsgrænse. Allerede i december 1939 påbegyndtes bygningen af Falsterbokanalen for at skabe forbindelse mellem Øresund og Østersøen. 1. august 1941 passerede det første passagerskib.

Poggenborg fortæller om situationen i den efterfølgende tid: "Senere låste vi bare tyskerne inde under dæk sammen med passagererne. Svenskerne forlangte alle uvedkommende under dæk. Det kom de - undtagen sabotørerne - dem satte vi i ro og mag over i lodsbåden, efter at de den første del af vejen havde skjult sig i kædekasse." (Berlingske Aftenavis 1956)

Hans levnedsberetning til kongehuset i 1954 er fyldig og skrevet med den ældre danske retskrivning:

"I de sidste Krigsaar 1943-1945 sejlede Selskabets Damper "Østersøen" paa Ruten København-Rønne gennem Falsterbokanalen, og vi fik ved denne Sejlads Lejlighed til at transportere flere Hundrede Flygtninge, der var efterlyst af Tyskerne til Sverige, foruden illegalt Gods og Ammunition fra København til Bornholm. Transporten af Flygtninge foregik paa den Maade, at de kom ombord om Eftermiddagen og blev stuvet ned i Kædekassen, hvortil der var let Adgang fra Matrosernes Lukaf. Dækslet til Kædekassen var anbragt under en af Matrosernes Køje og umuligt for ikke stedkendte at finde. Tyskerne forlangte ofte at komme ned i Kædekassen, da de var klar over, at der foregik illegal Transport til Sverige. Vor Forklaring til Tyskerne var altid, at Dækslet til Kædekassen var anbragt i den forreste Del af Forlasten, og vilde de ned i Kædekassen, maatte vi først losse hele Lasten. Efter at være sejlet ud i Sundet og kommet i Nærheden af Sverige kom Flygtningene op paa Broen og opholdt sig der, til vi naaede Falsterbokanalen. I Falsterbokanalen kom der svenske Søofficerer og Marinesoldater ombord, de lukkede og laaste alle Passagerer inde i Kahytten og holdt Vagt der, indtil Flygtningene var taget i land med den svenske Lodsbaad."

Dagbladet Bornholmeren kan senere berette, at mange tog hele turen med til Rønne, hvor kontakterne, de havde fået opgivet i forvejen, var hotelejer Lyngby, Alfred Bidstrup eller overlæge Olsen (Børge Kure: En ø i krig, side 65). Vi ved fra fyrmester Jens Peter Jakobsen på Christiansø, at personer, der skulle have hjælp af "Laksene" skulle medbringe et papir med koden 17 (Bornholms Tidende). Flygtninge er tilsyneladende kommet ind i et kontaktnet, hvor der hele tiden er forbindelse til nye hjælpsomme mennesker.

Det historiske billedtæppe fra Søster Barat har en forgænger, hvorpå der er broderet "Anno 1944". Det betyder historiske hændelser i året 1944 (og ikke nødvendigvis skabt i 1944). På det billedtæppe findes 66-selskabets "Frem" i sort udgave. Poggenborg fortæller i sin levnedsberetning: "Under Krigen havde Tyskerne taget to af Selskabets Skibe, der var oplagt i Rønne Havn, nemlig M/S "Hammerhus" og M/S "Frem". Han fandt "Frem" i Kiel."

På billedtæppet fra julen 1946, der nu kan ses på Bornholms Museum, ligger "Frem" i ny udgave, idet den er blevet malet hvid. Det er efterhånden klart, at nogle figurer på billedtæppet, henviser til personer, der under besættelsen udførte en humanitær indsats over for forfulgte. Det er nærliggende at se "Frem" i hvid udgave som en hyldest til Knud Poggenborg. Rønne Havn er skildret som et lysende favntag, der tager imod den, der har været i tyskernes favntag.

"Østersøen" fra Dampskibsselskabet på Bornholm af 1866. Bygget 1899.

"Frem" fra Dampskibsselskabet på Bornholm af 1866.

Gemmestedet Lise

Den amerikanske pilot Orland T. Howard, der måtte springe ud i faldskærm ved Jomfrugård i Pedersker 29. april 1944 dukkede op hos "Laksen" gårdejer Anker Madsen i Østerlars og blev transporteret af en af de andre "Lakse" dyrlæge Jørgen Stender i Østermarie til Bølshavn (Bornholms Tidende 27. februar 2025). I Bølshavn overlades piloten til George Holm (1918-2003), der var fra købmandsbutikken og pensionatet (Bølshavn 9. 3740 Svaneke).

George Holm sørgede for, at den amerikanske soldat kom hen til sommerhuset ”Ved Egen" (Bølshavn 17, 3740 Svaneke). Howard fik husly på loftet, og George Holm sørgede for mad og noget underholdningslitteratur til ham. Orland T. Howard forærede til George Holm en pengeseddel med hans signatur. Denne er senere afleveret til Forsvarsmuseet i Rønne. (Erindringsglimt Ø-arkivet fra datteren Lene Holm Andersen). Samme sted traf piloten Karen Lauritsen, der også fik en signeret pengeseddel, der er i privat eje. (Bornholms Tidende 4. januar 2025)

Datteren fra familien Lauritsen, der også blev flygtning, kendte ejeren "Ved Egen" ( Bølshavn 17), men kun i den form, som et barn brugte. Hun havde kendt tante Aase og onkel SAM. (Erindringsglimt fra Marianne Wisborg Lauritsen, (Ø-arkivet).

Vi ved, at Orland T. Howard kom til Gudhjem og afsejlede med "Carl" og at han hoppede af i Falsterbokanalen. Det er den flygtningerute, der fik navnet "Lise".

Jagten på viden om bornholmernes historie førte mig ud på sporet af tante Aase og onkel SAM.

Sporene ledte til Bølshavn som gemmested, og den viden er jeg klar til at levere.

Efterlysning

Poggenborg var kaptajnen på "Østersøen", men den øvrige del af besætningen kender vi ikke navnene på.

Hvis nogen ved, hvem de var, hører jeg gerne nøjere på mobil 29645133.