I alt vil over 2.500 sangere fra godt 40 gospelkor fylde haven i hjertet af København i weekenden.
Festivalen foregår på scenerne Plænen, Pantomimeteatre og Orangeriet, og koordinator Mads Holm Andersen fra Tivoli Gospel Festival glæder sig.
– Det bliver en helt særlig weekend med overflod af fællessang, dans, klap og kærlige øjne blandt de optrædende såvel som publikum, siger han i en pressemeddelelse.
Amazing skal i aktion to gange lørdag. Klokken 11.30 optræder de bornholmske sangere sammen med Dragør Gospel på Plænen, og en time senere går de alene på scenen i Pantomimeteatret.